Sandhedsværdien er et spørgsmål om abstraktionsniveau

Ligesom med så meget andet af det, vi bruger til at måle os selv og omverdenen med – så handler meget om abstraktionsniveau, når det gælder sandhedsværdi. Det gælder også astrologi. Jo mere konkret du bliver – jo mere tvivlsom bliver værdien. Det er ligesom med andre teorier om mennesker – de fungerer bedst som abstrakte konstruktioner på det overordnede plan. På det konkrete plan bliver variationsmulighederne uendelige.

En af de ting jeg lærte, da jeg dykkede ned i emnet – og lærte de forskellige elementer i den astrologiske verden at kende – var netop – at astrologien har sin styrke på det abstrakte plan med fokus på "indre kvaliteter".

Med lidt andre ord – så kan den være anvendelig i et holistisk syn på udviklingen af de forskellige sider af menneskets personlighed – og hvordan de forskellige sider af personligheden samarbejder eller modarbejder hinanden. For eksempel kan et meget logisk og rationelt tænkende menneske nemt komme til at spænde ben for sine mere kreative sider - og have brug for at se fornuften i at lade være med det – for at have det godt med sig selv… En god astrolog kan bruge astrologien på den måde…

Der hvor jeg synes, det er betænkeligt at bruge astrologien – er når det bliver for konkret i forhold til den materielle verden. Når der bliver sat dato på begivenheder, når den bliver brugt til at vurdere om mennesker passer sammen, og når den bliver brugt erhvervsmæssigt. Der vil være en høj grad af selvopfyldende profeti over den form for anvendelse. Hvis du får at vide at du skal holde dig hjemme for at undgå en ulykke – og holder dig hjemme – og der ikke sker nogen ulykke. Kan det være svært at vide, om du undgik en ulykke, fordi du holdt dig hjemme – eller om det var uden betydning.

Der er ikke mere hokus pokus over astrologi – end over så mange andre erfaringsbaserede teorier om mennesker. Og ligesom med så meget andet, handler det om at sortere, og bruge det i den udstrækning det giver noget positiv inspiration – og ellers "hælde resten igennem"…

Jeg synes det astrologiske verdensbillede, er et smukt verdensbillede. Den begrebsverden der bruges, er fantastisk god – og kan fint bruges til at udvide horisonten til forståelse af menneskelige nuancer og kvaliteter – også uden at det nødvendigvis behøver at have sammenhæng med tro på horoskoper.

Et godt nuanceringsværktøj…

Pokkers – det ramte…

Jeg hører til de åbne – men skeptiske.

Så da jeg første gang prøvede at få lagt et horoskop – var det et, der blev lavet elektronisk. For jeg havde ikke så meget fidus til astrologer, hvis det var personligt. Der kan garanteret gættes og justeres meget ved en personlig kontakt – hvis ellers mennesker er nogle gode menneskekendere.

Jeg lavede også en lille liste over, hvad der skulle være med i horoskopet – hvis der ellers skulle være noget om det. Der skulle i hvert fald stå noget om min indlevelsesevne (empati) – og noget om mine kreative evner. Det gjorde der også. Der stod også en del om ting, andre ofte sagde om mig – som jeg ikke var helt så begejstret for. Så det ramte på mange måder – meget bedre end jeg havde forventet, at det kunne.

Så blev jeg nysgerrig. For jeg brød mig egentlig ikke om, at det ramte så godt, som det gjorde – uden at jeg helt kunne gennemskue hvorfor…

Så jeg begyndte at gå på kursus for at lære noget mere om astrologi – og horoskoper. Det var faktisk meget interessant…

På et kursus ville jeg teste hvor meget, man kunne se ud af et horoskop. Så jeg spurgte Astrologen, der underviste – om man kunne se sygdomme i et horoskop. For jeg havde en kronisk sygdom (insulinkrævende diabetiker) – om det stod i horoskopet? Og om han kunne se hvornår jeg fik det.
Det stod ikke i mit fødselshoroskop, at jeg ville få en kronisk sygdom. Men han ramte plet med et årstal – hvor jeg ville være helbredsmæssig svækket – og hvor mulighederne for at ville kunne udvikle en kronisk sygdom ville være størst. Herefter besluttede jeg – at jeg havde fået nok af astrologi. Det kom lidt for tæt på…

Jeg har dog siden på egen hånd studeret det lidt – og dykket ned i nogle af de astrologiske emner. Det pinte mig – at det ramte…

Jeg hører til de mennesker, der har det bedst med at tro på den frie vilje.

”Selvet”

"Selvet" - og selvets realisering og udvikling er vor tids mest udbredte "religion" - og der er et stort marked for teknologi til udvikling og realisering af selvet.

Teknologierne vinder større og større anvendelse indenfor erhvervsliv, uddannelse - og andre områder af systemverdenen.

Artikler:
Forført til flid
De intime ledere er på vej
Intimiderende politik
Selvrealiseringens ide

Dødeligheden og livsglæden i nu'et

Det er vigtigt til enhver tid at huske på, at livets tyngdepunkt ligger i nuet – og at målet ikke helliger midlet – når det gælder menneskelige omkostninger.

Der er mange menneskelige omkostninger forbundet med vores nuværende samfundsmodel. Ældre der ikke får den hjælp, de har behov for – unge der ikke får et godt fodfæste til et godt voksenliv – alvorligt syge der oplever en dårlig behandling i sundhedsvæsnet – og socialt marginaliserede, der oplever et liv i kamp for at blive accepteret af samfundet.

Mange af de omkostninger legaliseres som nødvendige ofre for samfundets overlevelse og udvikling.

Simone de Beauvoir udgav i 1981 romanen ”Alle mennesker er dødelige” – om italieneren Raymond Fosca der omkring år 1300 drikker udødelighedens eliksir. Beretningen om hans liv i århundrederne derefter viser hans stigende erkendelse af, at magt, kærlighed og rigdom er intet, når det måles med evighedens målestok.

Mennesker har til alle tider stræbt efter ”udødeligheden” – i mange forskellige afskygninger. Helbredende livstidsforlængelse er den åbenlyse variant – som også har opnået nogle muligheder, der giver etiske dilemmaer – i form af stillingtagen til et værdigt liv og en værdig død. En anden variant er stræben efter storhed, magt og personlige monumenter, der vil indgå i historieskrivningen. En tredje variant er stræben efter at kunne styre, kontrollere og forbedre et samfunds livsudfoldelse og livsmuligheder.

Den menneskelige stræben har mange positive aspekter – som mange af os meget nødig vil undvære. Det giver mening, mål og livsmuligheder for mange.

Men det er et problem, når den stræben tager overhånd og bliver selve livets essens – på bekostning af det enkelte menneskes livsglæde og livsudfoldelse i nuet.

Livstid og livsudfoldelse er det stof livet er gjort af – og i kampen for at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder i stor målestok – forsvinder formålet med at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder. Det bliver mere livstid og bedre muligheder – for kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere … …alt imens mange menneskers livsudfoldelsesmuligheder i deres livstid bliver meget kraftig reduceret…

Det enkelte menneske er dyrebart – og det enkelte menneskes livstid er dyrebar.

Mindset og tankens kraft

Så er der igen lanceret en metode til hurtig succes – Millionøsemetoden.

Det har givet anledning til en del debat og kritik – blandt andet på TV2's debatside.

Der er i og for sig intet nyt under solen – i det koncept der bliver lanceret. Det er meget brugte metoder indenfor meget selvudvikling – at arbejde med menneskers Mindset. Det vil sige menneskers måder at forholde sig til udfordringer, problemer, modgang – og opfattelse af hvad der er realistiske mål. Man kan komme ud for tilsvarende modeller i jobsammenhænge. Jeg har også oplevet det på et "tvangskursus" for ledige for mange år siden. Det var en ganske forfærdelig gang "varm luft".

Men det er meget interessant – at få problemstillingen op at vende.

Og jeg er fuldt ud enig i meget af den kritik, der er. Konceptet er urealistisk – og peger lidt fingre ad dem, der står med reelle problemer, der ikke bare lader sig løse ved "tankens kraft".

Men en kritik af dette koncept, er også en kritik af den lidt almene holdning, der mange går igen, når det drejer sig om mennesker, der kommer i klemme i samfundet. Det selvforskyldte aspekt, som mennesker "bare" kan gøre noget ved…

Det er også mange gange urealistiske krav, kritik og forventninger…

Der skal mere end "tankens kraft" til at leve livet – og takle livets udfordringer…

Men Millionøsemetoden er jo helt i tråd med samtidens religiøse tro på Selvet og Selvets udvikling – som omdrejningspunkt for livets mening…

Tro med boomerangeffekt

Det interessante ved tro er, at den får den sandhedsværdi, man tror den har. Der er meget selvopfyldende profeti forbundet med tro.

Alle tror på noget. Tro er nødvendigvis ikke tro i religiøs forstand. Tro kan også være tro på statistik, tro på logiske forklaringer på alt, tro på det gode i mennesker, og tro på en mening med livet, og de ting man laver. At være modstander af tro, er også en tro.

Jeg hører til dem, der er åben men skeptisk over for det alternative. I mine yngre dage lærte jeg en del om astrologi.

På et tidspunkt gik jeg på kursus for at lære at lægge horoskoper. Noget af det mest interessante var, hvor meget sandhedsværdi nogle af kursusdeltagerne lagde i det astrologiske.

Nogen bruger tro til at "spidde" andre, og retfærdiggøre sig selv.

På holdet var der en ung dame, der kom for at få noget skyts til sin personlige kamp mod en ven, der var vædder. Hun havde meget at udsætte på væddere. De var aggressive og ufølsomme. Selv var hun fisk. De meget følsomme og rare.

En del af undervisningen bestod i en mere præcis beregning af kursisternes egne horoskoper. Fisk og vædder ligger ved siden af hinanden i den astrologiske tidsregning, og ved en præcis beregning af den unge dames fødselstidspunkt, var hun ikke længere fisk - men vædder. Noget der i sig selv bare er interessant og harmløst - medmindre man har lagt hele sin selvforståelse i at være modstander af det, man selv er. Hun fik det meget dårligt - og var meget slået ud.

Jeg syntes, det var meget underholdende. For man bliver jo ikke et andet menneske – bare fordi ens horoskop er anderledes end man troede.

Tro kan være meget slagkraftig, når den får boomerangeffekt.