04 december 2011

Hvad er sjælen for en størrelse - og er den foranderlig?

Nu hører jeg til dem, der tror, at der kun findes en Guddom eller guddommelig dimension – som mennesker orientere sig forskelligt imod, med afsæt i forskellige kulturelle baggrunde. I den guddommelige dimension hersker der helhed – det er i den menneskelige dimension, der hersker krig og kaos – blandt andet om tros og religionsspørgsmål.

Den sjælelige udødelighed findes i tilsvarende forskellige varianter indenfor de forskellige religioner – i kombination med forskellige former for "stræben" efter sjælelig renselse.

Indenfor den karmiske tankegang foregår den sjælelige renselse og udødelighed gennem sjælevandring. Det vil sige, her er der tale om en foranderlig sjæl – der gennemlever flere liv, frem mod en sjælelig renselse.

Hvad med det kristne sjælsbegreb? Er sjælen en uforanderlig størrelse – og hvori består den sjælelige renselse?

» Læs kommentarer på siden: Ullas Vinkler…

30 oktober 2011

Giver guddommeliggørelsen af Jesus - kristendommen problemer med nutidsaktualiteten?

Der er mange elementer i kristendommen, der kan give anledning til diskussion, når det gælder problemer med nutidsaktualiteten. Et af dem er Jesus – og hans rolle i den kristne tro.

Har han eksisteret? Og i givet fald – er beretningerne om hans guddommelige evner virkelige? Eller er han en fiktion? Biblen er jo skrevet på en tid, der var meget forskellig fra vores. Og beretninger og overleveringer af oplevelser er foregået med en anden viden – og på en anden måde, end den vi kender i dag.

Tolkningen af Jesus – og hans rolle i den kristne tro – er meget central for opfattelsen af kristendommen.

Var Jesus et menneske – eller var han en guddommelig skikkelse? Var Jesus et menneske?)

Det giver en afgørende forskel i bibeltolkningen og dermed kernebudskabet i kristendommen.
  1. Var Jesus et menneske – kan beretningen om hans liv tolkes som en menneskelig lærevej.
  2. Var Jesus en guddommelig skikkelse – kan beretningen om han liv tolkes til menneskets håb om "udefrakommende" / guddommelig mirakuløs frelse fra det jordiske menneskeliv.
Som jeg ser det, giver det to væsensforskellige kernebudskaber: Lærevej eller håb om frelse.

Men dermed også to forskellige fokuseringer: Det nærværende og vedkommende menneskeliv – eller drømmen om det fraværende himmelske paradis…

...

Se kommentarer til indlægget på siden: » Ullas Vinkler...

...

28 oktober 2011

Giver menneskelig ondskab mening?

Hvis vi giver menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer mening – i form af erfaringer og prøvelser til erkendelse og læring – så får vi svært ved at tage afstand fra det.

Vi lever, synes jeg – i en meningssøgende tid. Der må helst ikke være noget, der er meningsløst. Men søger vi en givende mening med alt, der sker – opstår der en handlingslammende accept af tingenes tilstand. En accept af menneskelig ondskab, en accept af medmenneskelig undertrykkelse, og en accept af menneskelige trivselsproblemer – og dermed også en accept af, at der er ofre for menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer.

For mig giver menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer ingen mening.

Det giver derimod god mening at bekæmpe og tage afstand fra det…

...

» NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden

...

20 oktober 2011

Et "usynligt" Gudsbillede...

Jeg har det bedst med et "usynligt" Gudsbillede. Et "usynligt" billede af noget varmt, lyst, positivt og kærligt – der lægger sig som en beskyttende ring om os mennesker.

Noget det er bedst at "lade være", acceptere og tage positivt imod…

21 september 2011

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

Nej – det har den ikke. Men livsforståelsen mangler at blive gentolket, så den bliver tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst, som den blev skrevet under.

Jeg blev inspireret af Claes' indlæg: Manden er kvindens hoved. For hvordan kan det have noget med nutiden at gøre, når kønnene er blevet så ligestillet, som de er - og der er langt flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse?

Ja – det må jo handle at tolke det centrale i budskabet, under hensyn til den verdslige sociale kontekst hvor det blev skrevet.

Så jeg satte mig for, at lege lidt med spørgsmålet: Kan sætningen: Manden er kvindens hoved – tolkes – så den har nutidig gyldighed, som livsforståelse?

Er manden kvindens hoved?
Et centralt spørgsmål er: Hvad er et hoved?

I vores intellektuelt fokuserede samtid, er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem hoved – og de intellektuelle, boglige og matematisk logiske evner.

Men sådan så verden jo ikke ud, da biblen blev skrevet.

Så det vil måske være mere reelt at tolke ordet hoved – som sanser. Sansen til at se, høre, smage, lugte, erfare og erkende – for at orientere sig i verden.

Ved den tolkning af hoved, bliver spørgsmålet om hvorvidt manden er kvindens hoved – ikke til et spørgsmål om kønsfordelingen på universiteterne – men til et spørgsmål om at være opmærksom og orientere sig i verden.

En anden central dimension til tolkningen er de kristne kerneværdier: At alle mennesker er født med ligeværdig eksistensberettigelse; og mennesket bør tilstræbe at hjælpe og passe godt på både sig selv og andre mennesker. Så grundlæggende eksisterer der i de kristne kerneværdier ikke hierarkier eller magtkampe mellem mennesker – kun forskelligheder – og medmenneskelig hjælp, omsorg og opbakning.

Ser vi sammenhængende på definitionen af ordet hoved og de kristne kerneværdier, så kunne en tolkningsmulighed for eksempel være: At manden er forpligtiget til at beskytte kvinden, ved at bruge sit hoveds sanser til at orientere sig i verden.

Den tolkning ville være tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst.

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?
Nej – det synes jeg ikke.

Men den mangler en gentolkning – der gør livsforståelsen tidløs og fri af de til enhver tid skiftene verdslige sociale vilkår og normer. Så den centrale livsforståelse i højere grad kommer til at fremstå, som en åndelig livsforståelse med et andet værdimæssigt "sprog" – end det verdslige.

Og så bliver spørgsmålet: Hvem kan, bør, vil – og har lyst til at lave den gentolkning? Bliver det de eksisterende kristne religiøse sammenhænge? Eller bliver det på et tidspunkt nogle helt andre, med et helt andet ståsted – der "tager" biblen og gentolker den – så der opstår en ny form for religiøs bevægelse – med rod i en tolkning af biblens livsforståelse?

03 september 2011

Tankekontrol – eller medmenneskelighed?

Tankefrihed er en del af vores personlige univers. Der tænkes mange tanker hver dag. Mange forskellige tanker.

En overdreven tankefiksering er af det onde. Det er der mange eksempler på.

Men skyldes det tankerne – eller er det manglen på medmenneskelighed?

Ekstremister…

Der kom stort fokus på den norske attentatmand Breiviks manifest og tanker, da han havde udført sin massakre mod en masse uskyldige mennesker.

Nogle tanker var farlige for menneskeheden. Nogle tanker kunne føre til menneskelige grusomheder. Nogle tanker burde kontrolleres og forbydes.

Men er det tankerne, der er farlige?

Eller er det manglen på med menneskelighed?

Tvangstanker…

Da jeg som ung studerende boede på kollegium, var der en af mine naboer, der blev udsat for en meget grov voldtægt. Hun led efterfølgende af voldsom angst og kom i psykiatrisk behandling – på et åbent tilbud – hvor hun var hjemme noget af tiden.

Hun kom nogle gange på besøg, når hun havde det dårligt. Hun fik angstanfald, hvor hun hyperventilerede. Så kom hun med en pose, som hun trak vejet i for at stabilisere vejrtrækningen – og en lap papir med et telefonnummer – som hun gerne ville, at jeg ringede til. Hun lånte så min sofa, mens hun ventede på, at den kontaktede dukkede op. Hun kunne ikke være alene, når hun fik anfaldende.

En dag dukkede hun op i et andet ærinde. Hun havde en bluse med, som hun spurgte, om jeg ville have. Det ville jeg ikke, for jeg syntes ikke, den var særlig pæn.

Hun fortalte så, at hun havde fået den tvangstanke, at hun skulle forære blusen væk, ellers ville der ske noget forfærdeligt. Jeg troede ikke, at der var så meget magt i sådan en lille ikke særlig pæn bluse. Foreslog hende, at hun smed den i containeren, og satte en tidsfrist på – for eksempel en uge? Der var 99,99999999 % sandsynlighed for, at der ikke skete noget forfærdeligt på grund af den ikke særligt pæne lille bluse? Hun begyndte så at grine. For så forstod jeg ikke, hvad tvangstanker var! Og nej, det forstod jeg ikke. Det var jo ikke mine tvangstanker.

Jeg ved ikke, hvad der blev af den ikke særligt pæne lille bluse. Om den røg i containeren, eller om hun fik den afsat til en anden. Jeg hørte ikke mere til den. Men hun kiggede stadig forbi engang imellem – når hun havde det dårlig – fik en kop kaffe – mens hun fortalte lidt om retssagen, og hvordan det ellers gik med hendes behandling indenfor det psykiatriske.

Tvangstanker?

Men er det tankerne, der er styrende?

Eller er der bare behov for at genvinde tilliden til verden og mennesker?

Selvrealisering…

Tankestyring er blevet det helt store selvrealiserings-hit. Tænk dig glad, tænk dig rig, tænk dig rask – tænk dig lykkelig.

I nogle tilfælde tager det overhånd. Tankestyringen bliver opfattet som løsningen på alt, og bliver i stedet en varmluftig virkelighedsflugt fra de fysiske realiter.


"Smile or die"

Men er det tankerne, der er varmluftige?

Eller er det manglen på accept af fysiske realiteter?

Tankekontrol – eller medmenneskelighed?

Der tænkes mange tanker hver dag. Mange forskellige tanker.

I godt socialt samspil – og accept af fysiske realiteter – gør tanker ingen varmluftig, ekstrem – eller tvangsforfulgt.

Tanker er bare tanker – og tankefrihed er en del af vores personlige univers…

...

27 august 2011

Åndelig fattigdom…

Mange troende har en meget stor ting til fælles: Troen på den åndelige dimension.

En stor smuk fælles tro på den åndelige dimension – som så har fundet forskellige udtryk, i forskellige kulturer og religioner.

Så der er masser af åndelig rigdom i verden…

Det er kampene mellem de forskellige religiøse trosretninger, der skaber den åndelige fattigdom…

Den åndelige rigdom blegner og bliver fattig, når de der tror på den åndelige verden – kriges…

26 august 2011

Religion og kulturdannelse…

Vi kommer ikke uden om at forholde os til religionernes ståsted i en foranderlig verden – og forholde os til på hvilken måde vi debatterer religionernes ståsted. Religion fylder rigtigt meget i debatter om kulturdannelse – og de forandringsprocesser der foregår både globalt og nationalt.

Personligt synes jeg, at det er meget uheldigt – når debatter om religionernes ståsteder i et mere globalt og tværkulturelt orienteret samfund bliver alt for centret om en stillingtagen til indholdet i de forskellige religioner. For så begynder debatterne at handle om andres menneskers tro – og en stillingtagen til sammenhængen mellem andres tro og deres religion. Og den form for debatter er som udgangspunkt irrationelle og absurde – fordi tro og den åndelige dimension jo netop ikke er en rationel beviselig størrelse.

Hvilken sammenhæng der er mellem den enkelte troendes tro og religion – kommer jo som udgangspunkt heller ikke samfundet ved. Det der kommer samfundet ved, er hvordan mennesker fungerer som samfundsborgere i et demokratisk samfund.


Så er der religionernes indbyrdes forhold til hinanden. Kan det lade sig gøre for troende, der har deres trosbillede forankret i en religion – at acceptere, at der findes troende, der har deres trosbillede forankret i en anden religion?

I et demokratisk samfund som det danske, er det jo som udgangspunkt et krav – at mennesker skal acceptere religions- og trosfrihed. Så det må mennesker, med forskellige religiøse baggrunde, finde en måde at få til at hænge sammen med deres trosbillede.

Folkekirkens svære ståsted

Med sin tilknytning til staten – og dermed en forpligtigelse til at være folkets religion – har folkekirken et meget svært ståsted.

Dels skal folkekirken, ligesom andre religiøse sammenhænge, finde et ståsted i et samfund, hvor der er religions- og trosfrihed – og forsøge at få det forenet med sine religiøse fortolkninger og rammer.

Og så er der jo også sket en generel kulturel forandring i samfundet. Så mange af hverdagsproblemerne for mennesker, der lever i vores samtid, ser meget anderledes ud – end de gjorde for 20-30 år siden. Den kulturelle forandring har folkekirken med sin tilknytning til staten, også en form for forpligtigelse til at integrere i de religiøse fortolkninger og rammer – hvis den skal bevare sin specielle status, som folkets religion.

Det giver tydeligvis meget store problemer – for folkekirkens beslutningstagere.

15 august 2011

Et perspektiv på karma-loven…

Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg: Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…, så ligger der indenfor alle trosbilleder en latent mulighed for både det gode, det onde – og en selvretfærdig stagnation.

Med det kendskab jeg har til karma-loven – så giver den en forklaring på: HVORFOR, der eksisterer ondt og godt i verden.

En forklaring er ikke det samme som en retfærdiggørelse.

Der ligger i karma-loven, som jeg med mit kendskab tolker det, også et indbygget bud om at leve sit liv med gode handlinger, for at opretholde og opnå bedre karma.

Bliver karma-loven brugt til en retfærdiggørelse af ondt og godt – efter melodien: Løn som forskyldt – så vil mennesker, der bruger karma-loven efter dette princip – selv miste god karma.

Se eventuelt kommentarer til indlægget på siden: Kultur- og livsvinkler...

25 juli 2011

Er tanker farlige?

I hovedet på nogle mennesker kan alle tanker, ideologier og "fikse" ideer blive farlige.

Det er den norske attentatmand Anders Behring Breivik et skræmmende eksempel på.

Der vil som ofte i kølvandet på denne form for ekstreme handlinger opstå en generaliseret afstandstagen til de tanker og ideologier, som attentatmanden bekender sig til. Verdenspressen var lige lovlig hurtigt ude med en fordømmelse af islamiske fundamentalister (Verdens førende aviser tog fejl af massakren) ovenpå den norske massakre, før de fandt ud af – at Anders Behring Breivik ikke havde tilknytning til de muslimske miljøer. Han bekender sig til det højrenationalistiske – og skulle ifølge gårsdagens TV2 nyheder, have kaldt sig selv for kristen fundamentalist.

Det her viser netop, at det ikke er tankerne, ideologierne og de "fikse" ideer – der er det farlige. Alt vil kunne misbruges til at legalisere ekstreme handlinger. Det er menneskers evne til at tolke og opfatte tanker, ideologier og "fikse" ideer i et realistisk perspektiv med respekt for menneskelige realiteter og andre mennesker – der afgør om tanker er farlige eller ej.

Skal vi de ekstreme handlinger til livs, så skal fokus rettes mod de omstændigheder og vilkår, der skaber grobund for ekstremiteter.

06 juli 2011

Sandheden...

Der bliver brugt mange ressourcer på at finde sandheden.

Sandheden om et menneske, sandheden om en hændelse – den historiske sandhed.

Men alle sandheder vil altid være kontekstbestemt.

Vi ser på historien med nutiden begrænsede øjne. Vi ser på andre mennesker, verden, og det der sker i verden – med vores egen begrænsning.

De eneste sandheder vi finder, er sandhederne om vores egen begrænsning.

Mere sandhed finder vi aldrig…

05 juli 2011

Den spirituelle dimension – og troens betydning...

Den spirituelle dimension og tro – er en del af vores irrationelle univers. Og vi er nogen, for hvem det er en selvfølgelig del af vores liv. Vi kan ikke forestille os vores eksistens uden.

Kan det lade sig gøre at sætte ord på det? Og kan det alligevel ikke alt sammen forklares med nogen indre hjerneprocesser? En form for indre bedrag – der i virkeligheden kun handler om os selv.

Jo – måske?

Men det ændrer ikke noget ved betydningen af det. Det vil alligevel være noget eksistentielt vigtigt. Kald det Gud, kreativitet, visualisering, abstraktionsevne, livsglød, empati – kald det, det du vil. Det er stadig livgivende og eksistentielt vigtigt for et menneske, at have en irrationel livsdimension.

Tror du, der venter noget godt rundt om næste hjørne?

Det er ikke alt her i livet, der findes rationelle svar på. Tror du på alle de rationelle informationer, du får – ja – så kan livet nogen gange se lidt dystert og håbløst ud. Men – tror du, der venter noget godt – ja så kommer der ofte også noget godt. Ikke lige det du havde planlagt – eller forventede. Som oftest tværtimod. Det gode og positive har det med at dukke op helt andre steder, end der hvor du søgte og forventede at finde det.

Troen på det gode rundt om næste hjørne – den er irrationel. Du har ikke altid noget at have den i. Nogen gange tværtimod.

Og selvom du ikke finder det gode og positive rundt om næste hjørne i rationel forstand – ja så kan troen på det, give livet et løft og en dimension, så det alligevel ikke opleves så tungt og dystert. For der findes noget godt og positivt – et eller andet sted. Og det andet sted, bliver så i stedet i dig selv. Du bliver selv det gode og positive – der venter rundt om næste hjørne.

Er det så karma, Gud, naivitet – eller spirituel energi og kemisk tiltrækning på baggrund af personlig udstråling?

Ja – nogen vil kalde det et – nogen, noget andet.

Men det handler alt sammen om tro.

01 juli 2011

Troen - og de religiøse ”kanter”…

Tro er noget irrationelt. Et universelt trosbillede der på sin vis er en fiktion – undtagen for den der tror på det.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at bevise et trosbillede.

Det kan også være svært at vurdere forskellen på religiøsitet og tro.

For nogen er religiøse dogmer en del af det universelle trosbillede. For andre er det ikke. Men kernen i troen kan godt være den samme. Det har bare et andet billede, der er knyttet op på en anden beskrivende begrebsverden.

Kernen i troen kan også være en anden, og dermed er den uforenelig med de religiøse dogmer.

Religiøse ”kanter”
Min grænse i forhold til det religiøse går ved guddommeliggørelsen af mennesker. Religiøse forestillinger der indebærer en religiøs tilbedelse af andre mennesker, virker på mig meget grænseoverskridende. Det guddommelige for sig – og mennesker for sig. Ellers krakelerer mit universelle trosbillede.

Jeg har også en anden dimension, der udelukker nogle religiøse forestillingsverdener. Tror jeg nok. Det er jeg ikke helt på det rene med. Har aldrig tænkt så meget over det. Det er grænsen mellem liv og død. De døde er døde – og de levende er til stede i det levendes liv. Det udelukker for mig ikke en kontakt mellem de levende og døde – så længe, det er det, det er. En kontakt mellem de levende og de døde – ikke et liv mellem de levende og de døde. For mig er den skelen af stor betydning. Livet er blandet de levende.

Det udelukker, tror jeg nok – det er her, jeg ikke er helt afklaret – at der kan eksistere sjælevandring og dermed troen på reinkarnation. I mit universelle billede svæver de døde ovenover os – og ser i øvrigt altid milde og venlige ud, sådan som jeg ”ser” dem. Men døde kan jo ikke være til stede i det universelle billede, som nogen der svæver oven over os, hvis de er på sjælevandring, og bliver genfødt i et nyt liv?

Skal trosbilleder undskyldes, forklares og forsvares?
Nej. Hvorfor skulle de dog det?

For den der tror på det universelt guddommelige, er det ikke nødvendigt. For det guddommelige ser jo alligevel alt. Det er kun mennesker, der kræver forklaringer. Og hvem er mest ophøjet til at afkræve forklaringer på andre menneskers indre univers og universelle trosbilleder? Den der ikke selv har et indre univers og et universelt trosbillede? Hvem har ikke det?

Der kan ligge noget meget personligt afklarende og positivt i at beskrive og udveksle opfattelser af de forskellige trosbilleder eller forestillingsverdener. Så længe det er det, det er.

Det bliver absurd, når det kommer til en form for bevisførelse og konkurrence om de rigtige og forkerte universelle trosbilleder. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, at bevise det.

Tro er gjort af et andet stof end det materielle, og det rationelt målbare.

Troen tilhører en anden livsdimension.

30 juni 2011

Hvem frelser hvem – og fra hvad?

Vi lever i en overfladefikseret og bekræftelsessøgende tid. Så der er rig lejlighed til at stifte bekendtskab med frelserfænomenet i mange forskellige varianter.

Jeg havde på et tidspunkt en tandlæge, der kom lidt på afveje. Nu var det en lille harmløs og ligegyldig ting – så den var meget underholdende. Ved et besøg til almindelig tandeftersyn, begyndte hun uopfordret at fortælle mig, at man nu havde mulighed at lave tilbygninger på tænderne, - så jeg kunne få fjernet mellemrummet mellem fortænderne i undermunden. Nu havde jeg aldrig selv efterlyst det som noget problem. Så jeg spurgte hende, om grunden til en sådan tand-tilbygning skyldtes noget tandhygiejnisk – eller om det var fordi, hun syntes, det så grimt ud? Hun blev passende flov – og fik travlt med at bedyre, at jeg skam havde nogle meget pæne tænder. Puh ha da da ;)

I andre sammenhænge er det knap så underholdende, men kan udarte sig til noget, der er ret belastende at have med at gøre.

Krav om menneskelige forandringer er ikke en gave – men en regning

Meget frelse tager udgangspunkt i eksistensen af en menneskelig mangel og fejl hos genstanden for frelserforsøget. Hele selvrealiseringsbølgen, der hærger store dele af samfundet, bygger på den grundantagelse, at mennesker er underudviklede udgaver af dem selv.

Selvværdsopbyggende tilbud kan være ret nedbrydende for selvværdet hos mennesker, der ikke er klar over, at de burde have et dårligt selvværd. Det har jeg oplevet nogle eksempler på. Min kroniske sygdom – diabetes 1 – giver ind imellem nogle af de oplevelser. For eksempel i form af opbyggelig opbakning og råd om, at jeg ikke behøver at føle mig som et ringere menneske, fordi jeg har diabetes. Det oplever jeg ikke som særlig opbyggeligt, eftersom jeg aldrig selv ville ha' fået den tanke, at jeg burde føle mig som et ringere menneske.

Nogen mennesker vil gerne frelse og redde andre mennesker. Men medmindre det er noget, andre efterlyser, og dermed udtrykker et reelt behov for – så er det ikke andre mennesker, man frelser og redder. Men sig selv.

Andre menneskers bevæggrunde, tanker og selvopfattelser – kan man i realiteten ikke vide noget om. Og der ligger en stor portion medmenneskelig ringeagt i at smide sit eget frelserbehov uopfordret i hovedet på andre mennesker.

Måske er andre allerede frelst og reddet – på de punkter man forsøger at frelse og redde dem?

Lykkelig ufrelst uvidenhed

Du kan lære meget om andres meninger om mennesker og livet, ved at blive konfronteret med andres frelserbehov. God anvendelse af filosofien: Fortæl mig, hvem du tror jeg er, så ved jeg, hvor jeg har dig – kan være meget oplysende. Hvad godt – der så er i den oplysning?

Mange lever lykkeligt i uvidenheden om andres fordomme og meninger, og der kan være mere personlig "frelse" i det "ufrelste"…

- if it ain't broke, fix it.

27 juni 2011

Drømmene du køber, har du i dig selv…

Det var en graffiti, jeg engang så…

Der kan være mange drømme på en graffitibemalet mur…

Der kan være mange drømme i en Google søgning…

Der kan være mange drømme i en reklamepause på TV…

Der kan være mange drømme i et gadebillede…

Der kan være mange drømme i en bogreol…

Der kan være mange drømme i en ordstrøm…

Der kan være mange drømme i en melodi…

Der kan være mange drømme i en drøm…

Mange drømme du kan købe…

Måske synes det, som ledes du af drømmemagere, graffitimalere og lykkeriddere…

Men drømmene du køber, har du i dig selv…

21 juni 2011

Troen på ”cirkler”…

Livsforlængende livsstil? Hvilke metoder og raffinerede krumspring kan vi bruge til at forlænge vores liv?

Er rådet om fisk en gang om ugen mon tilstrækkeligt? Kan det ikke gøre bedre?

Hvad nu hvis man deler fisken i 7 lige store stykker og spiser et stykke hver dag? Selvfølgelig på samme klokkeslæt – så der er lige lang tid mellem bidderne bliver spist – og der opstår et godt Fiske-flow. En perfekt døgnprofil.

Så skal resten af maden selvfølgelig også deles op i rationer på klokkeslæt, så det ikke forstyrrer Fiske-flowet. Fisken skal måske spises sammen med 10 ærter, 5 rosiner, en bid gulerod og en dusk persille. Alt maden skal deles op i tilsvarende ensartede rationer – der skal spises på klokkeslæt – på sekundet – så hele "madpakken" cirkulerer i kroppen i et helt perfekt systematisk flow – med den helt perfekte ration af forskellige madvarer, energier og vitaminer. En helt fantastisk raffineret Fiske-flows metode til forlængelse af menneskets liv?

Men vil livstiden blive forlænget af Fiske-flows metoden?

Nu kan det jo aldrig lade sig gøre at bevise, om et menneske lever i kortere eller længere tid, end det der var planen. Den plan er der jo ligesom ingen, der kan få udleveret nogen steder.

Men så kan man jo bare sammenligne med den gennemsnitlige levealder? Hvis Fiske-flows mennesket lever 1 ½ år længere end den gennemsnitlige levealder – ja – så har vi – vupti – lige pludselig fundet metoden, der kan forlænge menneskers liv med 1 ½ år?

Men kan det bevises, at Fiske-flows menneskets levealder har noget som helst med Fiske-flows metoden at gøre?

Måske var Fiske-flows metoden helt uden betydning?

Måske forlængede Fiske-flows metoden livet med 2 timer, 9 minutter og 27 sekunder?

Måske forkortede Fiske-flows metoden livet med 44 og ½ dag? Eller 3 måneder?

Hvor vil du finde svar?

11 juni 2011

Forestillinger om andres forestillinger om livet og verden

Vi kan forestille os meget – også om hvad andre forestiller sig. Men vores forestillinger om andres forestillinger, er begrænset af vores egen evne til at forestille os.

Det var en af de livsbekræftende ting, der var ved at arbejde med mennesker, der havde diagnosen udviklingshæmmet. Mange af dem havde ikke noget verbalt og intellektuelt udtryk. Du vil aldrig få ord for deres forestillinger om livet og verden. Det var de ikke i stand til at give udtryk for.

Jeg arbejdede i en periode om natten på et bosted, hvor der var en af beboerne – en dejlig dame lidt oppe i årene – der havde for vane at vågne flere gange i løbet af natten og gå i søvne. Ikke noget stort problem. For hun kunne nemt følges i seng igen, uden at hun vågnede.

Det gav anledning til en del diskussioner i personalegruppen. Gad vide hvorfor hun vågnede? Drømte hun? Hvad drømte hun? Ja – der kunne jo gættes på alt i alt evighed, det ville vi aldrig få at vide. For det eneste vi ved om andres forestillinger om livet og verden, er det andre selv fortæller.

Behøver vi at kende og forstå andres forestillingsverden, for at være i stand til at "forstå" dem?

Nej. Det gør vi ikke. Det eneste, vi behøver at forstå, er, at andre har deres forestillingsverden, ligesom vi hver især har vores egen. Og acceptere at det er et menneskeligt "frirum" for den enkelte, som vi aldrig helt bliver i stand til at forestille os. Det bliver kun til en fortolket udgave af vores egen forestillingsverden.

Det er nemmere at forstå det, andre forsøger at give udtryk for – når vi opgiver forestillingen om, hvad det er andre forestiller sig med det, de forsøger at give udtryk for...

07 juni 2011

Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle

Folkekirkens dilemma er, at den i alt for høj grad fremstår som en traditionsbunden kulturinstitution, frem for at være en repræsentant for åndelige / spirituelle værdier.

Den institutionelle faktor fylder meget

Da jeg sidste år første gang lagde vejen forbi eftertanke.dk – for at begynde at blogge der, ramlede jeg ind midt i en periode, hvor der foregik en meget hård debat omkring homoseksuelle vielser i folkekirken. En debat hvor forskellige debattører ikke gik af vejen for at dømme og fordømme hinandens værd som kristne – og mere eller mindre dømme nogen til evig fortabelse i skærsilden og helvede.

Tilsvarende kan nogle kampvalg til menighedsråd og bispeembeder få karakter af lidt den samme krigeriske facon.

Den måde at debattere og kriges på, er meget verdslig – og ligger langt fra de kristne grundværdier, der tværtimod handler om fred og næstekærlighed. Og det kan ikke undgås, at det påvirker opfattelsen af folkekirkens evne til at repræsentere det åndelige – når folkekirkens repræsentanter kriges med hinanden på stort set samme præmisser, som vi kan se i den politiske verden.

Folkekirkens indblanding i politiske sager, har også været et emne, der har været til diskussion. Hvor går grænsen for, hvad præster kan tillade sig at bruge prædikestolen og kirken til, uden dermed at blive meget partipolitiske og tage verdsligt stilling til etiske spørgsmål? Der er stor forskel på en etisk og en verdslig stillingtagen til de ting, der foregår i verden.

De her forhold er med til at undergrave folkekirken som repræsentant for åndelige værdier.

For hvordan kan mennesker, der kriges så verdsligt "normalt" være i stand til at repræsentere noget, der ligefrem skulle kunne give andre mennesker et åndeligt løft ud over den verdslige "normale" "krigszone"?

Flere verdslige værdier i folkekirken er ikke vejen frem

Flere verdslige værdier i folkekirken, tror jeg ikke på, er vejen frem. Det handler ikke om at spille noget rockmusik til gudstjenesterne for at tiltrække de unge. Eller på anden vis kopiere de verdslige tilbud, for at skaffe større interesse for det kristne budskab. Det vil bare pakke det åndelige / spirituelle endnu mere ind i verdslig indpakning.

Folkekirken er i forvejen meget verdslig, og samfundet er fyldt med verdslige kulturarrangementer.

Til gengæld er der en stor mangel på det åndelige og spirituelle, som også er grunden til, at nogle mennesker tiltrækkes at nye trosretninger, der er langt bedre til at sætte det spirituelle og åndelige i centrum. Mennesker generelt er meget åbne overfor det åndelige.

De kristne kerneværdier

Jeg tror, at folkekirken ville vinde meget ved at "glemme" eller nedtone både det institutionelle – men også det rituelle – og i stedet bruge energien på at tænke over, hvad der er de kristne kerneværdier – og få dem sat i centrum.

Det handler om at repræsentere noget, der kan give mennesker et positivt og håbefuldt løft ud over den verdslige tyngde, der er i verden. Et løft, der skaber glæde, livsmod – og virkeløst. Et åndeligt og spirituelt løft…

05 juni 2011

Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…

Den universelle kerneværdi, der går igen på kryds og tværs af religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag – og afgør om noget har positiv eller negativ orientering – eller bliver brugt som en sovepude til at retfærdiggøre sig selv og legaliserer negative forhold, er: Hvorvidt mennesker opfatter livet som en læreproces – med fokus på at blive bedre bidragydere til det fælles gode – eller ej.

Den kristne syndsforladelse

Den kristne syndsforladelse rummer både en positiv og en negativ tolkningsmulighed.

Ved negativ tolkning kan syndsforladelsens bruges til at legalisere alt – for pyt skidt – det får vi nok aflad for, så det gør ikke så meget.

Ved en positiv tolkning, handler syndsforladelse om, at mennesker kun er mennesker – og derfor fejlbarlige og alt andet end perfekte. Den tolkning rummer en tilgivelse af menneskers negative handlinger – men også en mulighed for at lære af det, blive klogere og gøre bedre. Kun ved at tilgive det fejlbarlige, giver man mennesker mulighed for at gøre bedre. I stedet for at fordømme mennesker på grund af deres menneskelige fejlbarlige begrænsning.

Karma og skyld

Det grundlæggende ved forestillingen om Karma – kan også tvistes til både noget destruktivt og noget konstruktivt.

Det kan bruges til at drive det selvforskyldte aspekt helt ud i noget eksistentielt absurd – hvor mennesker er selvforskyldt i alt i livet på grund af tidligere livs handlinger. Så de der er født med for eksempel et handicap, bliver set ned på som dårlige mennesker, der udlever en velfortjent straf. Og de der er født med godt helbred og gode sociale kår, kan så bruge karma tanken til at pudse deres glorie og se deres livs goder, som en optjent rettighed fra tidligere liv.

Kun ved at tolke karma lovene som en vedvarende læreproces, så alle uanset ståsteder, er undervejs i en læreproces mod det bedre – får den forestillingsverden en positiv orientering.

De astrologiske udviklingspotentialer

Da jeg for år tilbage lærte det astrologiske verdensbillede at kende, var der de samme valgmuligheder at orientere sig mod. Man kan vælge at se det astrologiske fødselshoroskop som en statisk beskrivelse af personligheden – og bruge den til at begrænse, undskylde og legalisere sine valg i livet – eller vælge at se det som et redskab, der viser nogle udviklingspotentialer og en udviklingsvej, der er rettet mod, at mennesket bliver bedre til at bruge sin personlighed for det gode.

Velintegrerede danske muslimer

Vi finder i Danmark mange troende muslimer, der er godt integreret i det danske samfund – og lever et liv, hvor de har formået at kombinere den muslimske tro med at være socialt aktive samfundsborgere i et samfund, der er præget at kristne grundværdier.

De troende muslimer, der har evnet at integrere sig socialt i det danske samfund – har også haft en god evne til at mestre læreprocessen med at orientere sig mod det fælles gode – i den danske kultur.

Alle kulturer og forestillingsverdner rummer muligheden for det gode

Uanset hvorhen vi vender vores blik, er der indenfor rammerne af enhver kultur og forestillingsverden – en potentiel mulighed for både det gode, det onde – og den stagnerende selvretfærdige ligegyldighed.

Vi behøver ikke kriges om de kulturelle rammer og forestillingsverdener – kun om hvorvidt de bliver orienteret mod den universelle kerneværdi, der definerer det gode.

Kun med fokus på det lærende element, mod det bedre og gode – får religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag det, vi kan kalde universel mening, perspektiv og fylde.

Smider man det lærende element væk, stagnerer verden i en tro, kamp, bedømmelse og fordømmelse af gode og onde mennesker og værdier.

Inspirationskilde: Claes’ indlæg: Karma – en indslæbt tanke?

03 juni 2011

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle ”sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle

13 april 2011

Telepati?

Telepati eller empati?

Meget empatiske mennesker har en "telepatisk" evne til at aflæse og forstå andre mennesker.

17 januar 2011

Gad vide hvad der i virkeligheden skete…

Det var det spørgsmål, jeg sad tilbage med, da jeg havde læst Christian Jungersens bog: Undtagelsen.

I bogen får vi handlingen beskrevet gennem flere hovedpersoner – deres tanker, deres tolkninger af det, der sker omkring dem, - og deres tolkninger af de øvrige personer omkring dem. Netop denne fortællerstil efterlader et stort rum til tvivlen. Hvad er hvad?

Bogen handler om mobning. Et relevant og aktuelt emne.

Jungersen er en mester til psykologiske karakterskildringer. Og det er meget medrivende at læse om hovedpersonernes reaktioner, tolkninger og tanker om de små og store ting, der sker i et miljø præget af mobning og intriger. Ubehagelige og truende anonyme beskeder, små ”forglemmelser” af vigtige beskeder, flytning af arbejdsborde til og fra de bedste pladser i lokalet.

Handlingen udspiller sig i og omkring Dansk center for Folkedrabsforskning. Efterhånden som mobningen på kontoret udvikler sig, bliver der tydeliggjort en parallel mellem folkedrab og mobning. Plottene på de to problemstillinger bliver mere og mere ens.

Men hvad er virkelighed – og hvad er fantasi? Er det virkelig så slemt? Er det ikke bare overreaktioner og overfortolkninger?

Bogens fortællerstil efterlader et godt rum for denne tvivl. Vi får indblik i en række subjektive opfattelser og selvopfattelser. I selvopfattelsen er alle hovedpersonerne sårbare, gode og ”uskyldige” mennesker, med hver deres forståelige historie. I opfattelsen af omgivelserne, har de øvrige personer mange meget stærke motiver, hensigter – og indflydelse.

Undtagelsen – er en god bog til forståelse for problemstillingerne omkring mobning – og hvad det kan gøre ved mennesker.

For de der har oplevet kriseramte miljøer, hvor intriger og mobning fylder meget i hverdagen – er der mange genkendelige elementer i Jungersens bog. Netop tvivlens rum for fortolkninger – er noget, der præger miljøer med mobning. Menneskers opfattelser af andre og andres hensigter, kan køre ud af nogle tangenter, der kan virke meget uvirkelige og ”fantasifulde.

Sandheden
Undtagelsen giver også en god indfaldsvinkel til at tænke over begrebet: Sandhed. Sandheden om de ting, der sker – og menneskers motiver og hensigter med deres handlinger.

Nogen former for sandhed – vil vi altid kunne finde frem til. Den konkrete og håndgribelige sandhed. Hvis der er en, der kaster en sten mod en rude, og denne rude så går i stykker – så er det en håndgribelig sandhed, som det er svært at komme uden om. Den sandhed, der efterlader et rum til tvivl og fortolkninger, er: Hvorfor? Hvilke motiver og hensigter lå bag denne handling.

Når vi søger sandheden om andres motiver og hensigter, bevæger vi os ud i en gråzone – hvor sandhed i højere grad kommer til at handle om tro. Tror vi på mennesker, og det de siger – eller gør vi ikke?

Læs mere om: Christian Jungersen og Undtagelsen