01 juli 2011

Troen - og de religiøse ”kanter”…

Tro er noget irrationelt. Et universelt trosbillede der på sin vis er en fiktion – undtagen for den der tror på det.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at bevise et trosbillede.

Det kan også være svært at vurdere forskellen på religiøsitet og tro.

For nogen er religiøse dogmer en del af det universelle trosbillede. For andre er det ikke. Men kernen i troen kan godt være den samme. Det har bare et andet billede, der er knyttet op på en anden beskrivende begrebsverden.

Kernen i troen kan også være en anden, og dermed er den uforenelig med de religiøse dogmer.

Religiøse ”kanter”
Min grænse i forhold til det religiøse går ved guddommeliggørelsen af mennesker. Religiøse forestillinger der indebærer en religiøs tilbedelse af andre mennesker, virker på mig meget grænseoverskridende. Det guddommelige for sig – og mennesker for sig. Ellers krakelerer mit universelle trosbillede.

Jeg har også en anden dimension, der udelukker nogle religiøse forestillingsverdener. Tror jeg nok. Det er jeg ikke helt på det rene med. Har aldrig tænkt så meget over det. Det er grænsen mellem liv og død. De døde er døde – og de levende er til stede i det levendes liv. Det udelukker for mig ikke en kontakt mellem de levende og døde – så længe, det er det, det er. En kontakt mellem de levende og de døde – ikke et liv mellem de levende og de døde. For mig er den skelen af stor betydning. Livet er blandet de levende.

Det udelukker, tror jeg nok – det er her, jeg ikke er helt afklaret – at der kan eksistere sjælevandring og dermed troen på reinkarnation. I mit universelle billede svæver de døde ovenover os – og ser i øvrigt altid milde og venlige ud, sådan som jeg ”ser” dem. Men døde kan jo ikke være til stede i det universelle billede, som nogen der svæver oven over os, hvis de er på sjælevandring, og bliver genfødt i et nyt liv?

Skal trosbilleder undskyldes, forklares og forsvares?
Nej. Hvorfor skulle de dog det?

For den der tror på det universelt guddommelige, er det ikke nødvendigt. For det guddommelige ser jo alligevel alt. Det er kun mennesker, der kræver forklaringer. Og hvem er mest ophøjet til at afkræve forklaringer på andre menneskers indre univers og universelle trosbilleder? Den der ikke selv har et indre univers og et universelt trosbillede? Hvem har ikke det?

Der kan ligge noget meget personligt afklarende og positivt i at beskrive og udveksle opfattelser af de forskellige trosbilleder eller forestillingsverdener. Så længe det er det, det er.

Det bliver absurd, når det kommer til en form for bevisførelse og konkurrence om de rigtige og forkerte universelle trosbilleder. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, at bevise det.

Tro er gjort af et andet stof end det materielle, og det rationelt målbare.

Troen tilhører en anden livsdimension.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hej...

Har du andre synsvinkler, viden, oplevelser - så skriv en kommentar...

Venlig hilsen Ulla...