Mange af vores holdninger og handlinger er baseret på en grundlæggende tro om mennesket. At mennesket i bund og grund er godt – men bare ikke altid kan finde ud af at vise det – at mennesket i bund og grund er egocentrisk og agerer efter egen vinding og overlevelse.
Det interessante ved at studere pædagogik – er studiet af mangfoldigheden af grundholdninger om menneskets natur.
Samtidens selvrealisering bunder i en form for religiøs tro på et medfødt Selv, der skal realiseres. Livets stræben efter at finde og udfolde "den man er". I den vestlige verden har vi erstattet universel tro på en Gud – med universel tro på Selvet. Kirsten Marie Bovbjerg har beskæftiget sig med selvrealisering og nyreligiøsitet.
Socialkonstruktionisterne tror ikke der findes noget indre medfødt menneskeligt – men tror derimod, at vi er rene konstruktioner af vores samtid. Vi definerer os selv, med de begreber og det sprog vi lærer – og dermed er vores selvforståelse nært knyttet til den sociale sammenhæng, vi lever i. Michel Foucault repræsenterer med sin moderne magtteknologi et godt eksempel på socialkonstruktionisme.
Indenfor traditionelle psykologiske udviklingsteorier – adskiller de forskellige teoretikere sig også ved deres opfattelser af det medfødte menneskelige. Piaget havde sit fokus på det medfødte biologiske ligevægtsprincip, Vygotsky havde sit fokus på menneskets medfødte behov for at socialisere sig – og Freud havde sit fokus på menneskets medfødte ubevidste drift efter lyst-tilfredsstillelse.
Hvem har så ret? Teoretisk set kan ingen af teorierne bevises som værende sande. De kan eftervises empirisk som mulige forklaringsmodeller på den menneskelige personlighed og psyke. Som sandhed – handler det mere om tro…
Hvad kan det bruges til? At udfordre de holdninger vi har til os selv og hinanden – og blive bevidste om, hvor mange forskellige opfattelser der er om mennesket. Lære at acceptere en verden af synsvinkler og perspektiver – og søge at nuancere problemstillinger og løsningsmodeller.
Med en Sandhed om mennesket, kan der let opstå "selvopfyldende profeti". Hvis man for eksempel antager at alle børn, skal have bestemte vilkår for at få en normal udvikling senere i livet – kan dette blive brugt til at definere nogle grupper som problematiske, allerede inden de er født. At være defineret som et problem vil i sig selv give et problematisk liv. Om livet så bliver problematisk på grund af vilkår – eller om det skyldes stemplet som problembarn – kan ingen vide…