Der bliver brugt mange ressourcer på at finde sandheden.
Sandheden om et menneske, sandheden om en hændelse – den historiske sandhed.
Men alle sandheder vil altid være kontekstbestemt.
Vi ser på historien med nutiden begrænsede øjne. Vi ser på andre mennesker, verden, og det der sker i verden – med vores egen begrænsning.
De eneste sandheder vi finder, er sandhederne om vores egen begrænsning.
Mere sandhed finder vi aldrig…
Viser opslag med etiketten Virkelighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Virkelighed. Vis alle opslag
06 juli 2011
17 januar 2011
Gad vide hvad der i virkeligheden skete…
Det var det spørgsmål, jeg sad tilbage med, da jeg havde læst Christian Jungersens bog: Undtagelsen.
I bogen får vi handlingen beskrevet gennem flere hovedpersoner – deres tanker, deres tolkninger af det, der sker omkring dem, - og deres tolkninger af de øvrige personer omkring dem. Netop denne fortællerstil efterlader et stort rum til tvivlen. Hvad er hvad?
Bogen handler om mobning. Et relevant og aktuelt emne.
Jungersen er en mester til psykologiske karakterskildringer. Og det er meget medrivende at læse om hovedpersonernes reaktioner, tolkninger og tanker om de små og store ting, der sker i et miljø præget af mobning og intriger. Ubehagelige og truende anonyme beskeder, små ”forglemmelser” af vigtige beskeder, flytning af arbejdsborde til og fra de bedste pladser i lokalet.
Handlingen udspiller sig i og omkring Dansk center for Folkedrabsforskning. Efterhånden som mobningen på kontoret udvikler sig, bliver der tydeliggjort en parallel mellem folkedrab og mobning. Plottene på de to problemstillinger bliver mere og mere ens.
Men hvad er virkelighed – og hvad er fantasi? Er det virkelig så slemt? Er det ikke bare overreaktioner og overfortolkninger?
Bogens fortællerstil efterlader et godt rum for denne tvivl. Vi får indblik i en række subjektive opfattelser og selvopfattelser. I selvopfattelsen er alle hovedpersonerne sårbare, gode og ”uskyldige” mennesker, med hver deres forståelige historie. I opfattelsen af omgivelserne, har de øvrige personer mange meget stærke motiver, hensigter – og indflydelse.
Undtagelsen – er en god bog til forståelse for problemstillingerne omkring mobning – og hvad det kan gøre ved mennesker.
For de der har oplevet kriseramte miljøer, hvor intriger og mobning fylder meget i hverdagen – er der mange genkendelige elementer i Jungersens bog. Netop tvivlens rum for fortolkninger – er noget, der præger miljøer med mobning. Menneskers opfattelser af andre og andres hensigter, kan køre ud af nogle tangenter, der kan virke meget uvirkelige og ”fantasifulde.
Sandheden
Undtagelsen giver også en god indfaldsvinkel til at tænke over begrebet: Sandhed. Sandheden om de ting, der sker – og menneskers motiver og hensigter med deres handlinger.
Nogen former for sandhed – vil vi altid kunne finde frem til. Den konkrete og håndgribelige sandhed. Hvis der er en, der kaster en sten mod en rude, og denne rude så går i stykker – så er det en håndgribelig sandhed, som det er svært at komme uden om. Den sandhed, der efterlader et rum til tvivl og fortolkninger, er: Hvorfor? Hvilke motiver og hensigter lå bag denne handling.
Når vi søger sandheden om andres motiver og hensigter, bevæger vi os ud i en gråzone – hvor sandhed i højere grad kommer til at handle om tro. Tror vi på mennesker, og det de siger – eller gør vi ikke?
Læs mere om: Christian Jungersen og Undtagelsen
I bogen får vi handlingen beskrevet gennem flere hovedpersoner – deres tanker, deres tolkninger af det, der sker omkring dem, - og deres tolkninger af de øvrige personer omkring dem. Netop denne fortællerstil efterlader et stort rum til tvivlen. Hvad er hvad?
Bogen handler om mobning. Et relevant og aktuelt emne.
Jungersen er en mester til psykologiske karakterskildringer. Og det er meget medrivende at læse om hovedpersonernes reaktioner, tolkninger og tanker om de små og store ting, der sker i et miljø præget af mobning og intriger. Ubehagelige og truende anonyme beskeder, små ”forglemmelser” af vigtige beskeder, flytning af arbejdsborde til og fra de bedste pladser i lokalet.
Handlingen udspiller sig i og omkring Dansk center for Folkedrabsforskning. Efterhånden som mobningen på kontoret udvikler sig, bliver der tydeliggjort en parallel mellem folkedrab og mobning. Plottene på de to problemstillinger bliver mere og mere ens.
Men hvad er virkelighed – og hvad er fantasi? Er det virkelig så slemt? Er det ikke bare overreaktioner og overfortolkninger?
Bogens fortællerstil efterlader et godt rum for denne tvivl. Vi får indblik i en række subjektive opfattelser og selvopfattelser. I selvopfattelsen er alle hovedpersonerne sårbare, gode og ”uskyldige” mennesker, med hver deres forståelige historie. I opfattelsen af omgivelserne, har de øvrige personer mange meget stærke motiver, hensigter – og indflydelse.
Undtagelsen – er en god bog til forståelse for problemstillingerne omkring mobning – og hvad det kan gøre ved mennesker.
For de der har oplevet kriseramte miljøer, hvor intriger og mobning fylder meget i hverdagen – er der mange genkendelige elementer i Jungersens bog. Netop tvivlens rum for fortolkninger – er noget, der præger miljøer med mobning. Menneskers opfattelser af andre og andres hensigter, kan køre ud af nogle tangenter, der kan virke meget uvirkelige og ”fantasifulde.
Sandheden
Undtagelsen giver også en god indfaldsvinkel til at tænke over begrebet: Sandhed. Sandheden om de ting, der sker – og menneskers motiver og hensigter med deres handlinger.
Nogen former for sandhed – vil vi altid kunne finde frem til. Den konkrete og håndgribelige sandhed. Hvis der er en, der kaster en sten mod en rude, og denne rude så går i stykker – så er det en håndgribelig sandhed, som det er svært at komme uden om. Den sandhed, der efterlader et rum til tvivl og fortolkninger, er: Hvorfor? Hvilke motiver og hensigter lå bag denne handling.
Når vi søger sandheden om andres motiver og hensigter, bevæger vi os ud i en gråzone – hvor sandhed i højere grad kommer til at handle om tro. Tror vi på mennesker, og det de siger – eller gør vi ikke?
Læs mere om: Christian Jungersen og Undtagelsen
22 december 2010
Manipulation og selvbedrag
Vi kan kun manipuleres af vores egne illusioner.
Vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker.
Stein Bagger repræsenterer et godt eksempel på manipulation. Vel var det både kriminelt og alt andet end pænt i ”kanten” – det fupnummer han præsterede. Men verden ville også bedrages i illusionen om det letkøbte og fantastiske. Illusionen om en hurtig genvej til rigdom og succes.
Vi kan vende vores vrede mod manipulerende mennesker – og ofte også fuldt ud berettiget. Men vi må også samtidig vende en erkendelse mod os selv. Vi gjorde os åbenbart nogle urealistiske forventninger og illusioner om livet, verden og andre mennesker. Troede bedre om noget og nogen end godt var.
Manipulation og selvbedrag går hånd i hånd. Der vil altid eksistere manipulation og manipulerende mennesker – det kan vi ikke ændre så meget ved. Men vores eget selvbedrag – vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker – det har vi muligheden for at ændre noget ved.
Vi vælger selv hvad og hvem vi vil tro på.
Vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker.
Stein Bagger repræsenterer et godt eksempel på manipulation. Vel var det både kriminelt og alt andet end pænt i ”kanten” – det fupnummer han præsterede. Men verden ville også bedrages i illusionen om det letkøbte og fantastiske. Illusionen om en hurtig genvej til rigdom og succes.
Vi kan vende vores vrede mod manipulerende mennesker – og ofte også fuldt ud berettiget. Men vi må også samtidig vende en erkendelse mod os selv. Vi gjorde os åbenbart nogle urealistiske forventninger og illusioner om livet, verden og andre mennesker. Troede bedre om noget og nogen end godt var.
Manipulation og selvbedrag går hånd i hånd. Der vil altid eksistere manipulation og manipulerende mennesker – det kan vi ikke ændre så meget ved. Men vores eget selvbedrag – vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker – det har vi muligheden for at ændre noget ved.
Vi vælger selv hvad og hvem vi vil tro på.
29 oktober 2010
Alle videnskaber er ”fantasifostre”…
Menneskeheden FANDT ikke videnskaberne. Menneskeheden OPFANDT dem.
Det er ikke fysikkens fortjeneste at vand løber nedad. Så selvom der på et tidspunkt skulle være nogen, der opfandt en anden forklaringsmodel på, hvorfor vand løber nedad – og dermed ville udfordre fysikken som forklaringsmodel. Så vil det ikke ændre verdensorden. Vand vil stadig løbe nedad.
Videnskaber er ikke sandheder om verden – kun kreative forklaringsmodeller.
Når videnskaberne strides om hvis forklaringsmodeller, der rummer SANDHEDEN om menneskets natur og verden – bevæger de sig ud på uvidenskabeligt grundlag.
Det vil aldrig kunne udelukkes, at der ville kunne opfindes andre forklaringsmodeller, der ville kunne beskrive menneskets natur og verden på måder, der ville kunne virke lige så eller mere sande, end dem vi kender i dag.
Det er ikke fysikkens fortjeneste at vand løber nedad. Så selvom der på et tidspunkt skulle være nogen, der opfandt en anden forklaringsmodel på, hvorfor vand løber nedad – og dermed ville udfordre fysikken som forklaringsmodel. Så vil det ikke ændre verdensorden. Vand vil stadig løbe nedad.
Videnskaber er ikke sandheder om verden – kun kreative forklaringsmodeller.
Når videnskaberne strides om hvis forklaringsmodeller, der rummer SANDHEDEN om menneskets natur og verden – bevæger de sig ud på uvidenskabeligt grundlag.
Det vil aldrig kunne udelukkes, at der ville kunne opfindes andre forklaringsmodeller, der ville kunne beskrive menneskets natur og verden på måder, der ville kunne virke lige så eller mere sande, end dem vi kender i dag.
”En teori kan leve længere end berettiget ved at fingere, at den slet ikke er en teori men en selvfølgelighed”
/Piet Hein/
29 juni 2010
Sandhedsværdien er et spørgsmål om abstraktionsniveau
Ligesom med så meget andet af det, vi bruger til at måle os selv og omverdenen med – så handler meget om abstraktionsniveau, når det gælder sandhedsværdi. Det gælder også astrologi. Jo mere konkret du bliver – jo mere tvivlsom bliver værdien. Det er ligesom med andre teorier om mennesker – de fungerer bedst som abstrakte konstruktioner på det overordnede plan. På det konkrete plan bliver variationsmulighederne uendelige.
En af de ting jeg lærte, da jeg dykkede ned i emnet – og lærte de forskellige elementer i den astrologiske verden at kende – var netop – at astrologien har sin styrke på det abstrakte plan med fokus på "indre kvaliteter".
Med lidt andre ord – så kan den være anvendelig i et holistisk syn på udviklingen af de forskellige sider af menneskets personlighed – og hvordan de forskellige sider af personligheden samarbejder eller modarbejder hinanden. For eksempel kan et meget logisk og rationelt tænkende menneske nemt komme til at spænde ben for sine mere kreative sider - og have brug for at se fornuften i at lade være med det – for at have det godt med sig selv… En god astrolog kan bruge astrologien på den måde…
Der hvor jeg synes, det er betænkeligt at bruge astrologien – er når det bliver for konkret i forhold til den materielle verden. Når der bliver sat dato på begivenheder, når den bliver brugt til at vurdere om mennesker passer sammen, og når den bliver brugt erhvervsmæssigt. Der vil være en høj grad af selvopfyldende profeti over den form for anvendelse. Hvis du får at vide at du skal holde dig hjemme for at undgå en ulykke – og holder dig hjemme – og der ikke sker nogen ulykke. Kan det være svært at vide, om du undgik en ulykke, fordi du holdt dig hjemme – eller om det var uden betydning.
Der er ikke mere hokus pokus over astrologi – end over så mange andre erfaringsbaserede teorier om mennesker. Og ligesom med så meget andet, handler det om at sortere, og bruge det i den udstrækning det giver noget positiv inspiration – og ellers "hælde resten igennem"…
Jeg synes det astrologiske verdensbillede, er et smukt verdensbillede. Den begrebsverden der bruges, er fantastisk god – og kan fint bruges til at udvide horisonten til forståelse af menneskelige nuancer og kvaliteter – også uden at det nødvendigvis behøver at have sammenhæng med tro på horoskoper.
Et godt nuanceringsværktøj…
En af de ting jeg lærte, da jeg dykkede ned i emnet – og lærte de forskellige elementer i den astrologiske verden at kende – var netop – at astrologien har sin styrke på det abstrakte plan med fokus på "indre kvaliteter".
Med lidt andre ord – så kan den være anvendelig i et holistisk syn på udviklingen af de forskellige sider af menneskets personlighed – og hvordan de forskellige sider af personligheden samarbejder eller modarbejder hinanden. For eksempel kan et meget logisk og rationelt tænkende menneske nemt komme til at spænde ben for sine mere kreative sider - og have brug for at se fornuften i at lade være med det – for at have det godt med sig selv… En god astrolog kan bruge astrologien på den måde…
Der hvor jeg synes, det er betænkeligt at bruge astrologien – er når det bliver for konkret i forhold til den materielle verden. Når der bliver sat dato på begivenheder, når den bliver brugt til at vurdere om mennesker passer sammen, og når den bliver brugt erhvervsmæssigt. Der vil være en høj grad af selvopfyldende profeti over den form for anvendelse. Hvis du får at vide at du skal holde dig hjemme for at undgå en ulykke – og holder dig hjemme – og der ikke sker nogen ulykke. Kan det være svært at vide, om du undgik en ulykke, fordi du holdt dig hjemme – eller om det var uden betydning.
Der er ikke mere hokus pokus over astrologi – end over så mange andre erfaringsbaserede teorier om mennesker. Og ligesom med så meget andet, handler det om at sortere, og bruge det i den udstrækning det giver noget positiv inspiration – og ellers "hælde resten igennem"…
Jeg synes det astrologiske verdensbillede, er et smukt verdensbillede. Den begrebsverden der bruges, er fantastisk god – og kan fint bruges til at udvide horisonten til forståelse af menneskelige nuancer og kvaliteter – også uden at det nødvendigvis behøver at have sammenhæng med tro på horoskoper.
Et godt nuanceringsværktøj…
Abonner på:
Opslag (Atom)