Manipulation og selvbedrag

Vi kan kun manipuleres af vores egne illusioner.

Vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker.

Stein Bagger repræsenterer et godt eksempel på manipulation. Vel var det både kriminelt og alt andet end pænt i ”kanten” – det fupnummer han præsterede. Men verden ville også bedrages i illusionen om det letkøbte og fantastiske. Illusionen om en hurtig genvej til rigdom og succes.

Vi kan vende vores vrede mod manipulerende mennesker – og ofte også fuldt ud berettiget. Men vi må også samtidig vende en erkendelse mod os selv. Vi gjorde os åbenbart nogle urealistiske forventninger og illusioner om livet, verden og andre mennesker. Troede bedre om noget og nogen end godt var.

Manipulation og selvbedrag går hånd i hånd. Der vil altid eksistere manipulation og manipulerende mennesker – det kan vi ikke ændre så meget ved. Men vores eget selvbedrag – vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker – det har vi muligheden for at ændre noget ved.

Vi vælger selv hvad og hvem vi vil tro på.

Tankens kraft og selvrealisering: Smile or die

Videoen: Smile or die - illustrerer meget godt grundkonceptet i selvrealisering og tankens kraft: Der findes ingen problemer - kun mangel på positive tanker og livsindstillinger !

Det kan ethvert nogenlunde sundt og normalt tænkende menneske da blive helt "søsyg" af.

Jeg har oplevet "metoden" praktiseret på kursus for ledige. Det hører til i kategorien: Belastende oplevelser, jeg overlevede.

Så har jeg også oplevet det praktiseret som ledelsesmetode. Medarbejderne knækkede på stribe - og der blev først sat en stopper for det, da arbejdstilsynet greb ind og tilknyttede et hold virksomhedspsykologer, som blev "hængende" i hvert fald et år. Som er det sidste, jeg har hørt til forholdene.

Videoen: Smile or die - kan ses med en humoristisk vinkel.

Men når metoderne bliver praktiseret i det jeg kalder "virkelighedens" verden - med nogle store menneskelige omkostninger som konsekvens. Så er der ikke så pokkers meget at smile eller grine af...

NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden

Den new-age positivisme der har taget overhånd i vores samfund, betragter jeg som en af de største årsager til, at vi har fået et udvandet syn på etik, når det gælder menneskelige problemstillinger.

I positivismens navn skal alt have positiv mening. Der må ikke være noget, der er meningsløst og negativt. På den måde sker der en legalisering af alt skidt, ondt og negativt.

Der bliver også sat lighedstegn mellem evnen til at tilgive – og evnen til at give alt positiv mening.

Men netop det at give alt positiv mening, fratager også mennesket muligheden for at tilgive de dårlige og negative ting, der sker. For der bliver ikke noget at tilgive, når alt bliver legalt og positivt.

Det skaber en grænseoverskridende kultur, hvor alt skal være positivt og meningsfuldt – hvor intet kan ændres – og intet kan tilgives…

Litteraturforslag:

Kirsten Marie Bovbjerg har i sin forskning beskæftiget sig med NEW age og det nyreligiøse element i moderne ledelsesformer.

- Selvets disciplinering - en ny pagt i arbejdslivet
- Følsomhedens etik

Andre menneskers tanker

Jeg hører til de håbløse tilfælde, der ikke har begreb skabt om, hvad andre mennesker tænker. Det er der så til gengæld mange meget kloge mennesker, der ved alt om. Også nogen der har forsøgt sig med lidt pædagogisk udviklende støtte til mig (dog uden held), så jeg kunne få lidt mere ”normalmenneskelig” styr på verden.

Det kan der komme mange underholdende oplevelser ud af.

Unge damer skal helst være meget raffinerede og tjekkede, når det handler om at vide hvem, der kan lide hvem – hvem der er ”ude på noget” – og hvad der er ”opskriften” på at komme i kontakt med det modsatte køn. Sådan en ”tøsegruppe” var jeg også med i, da jeg var ung. Her snakkede vi om livets oplevelser – og gav hinanden ”råd og vejledning”.

En dag havde jeg en, syntes jeg, meget underholdende oplevelse ved et busstoppested. En ung mand henvendte sig til mig – og begyndte at tale om vejret. Jeg er meget høflig, så jeg svarede selvfølgelig. Han talte mere om vejret. Mere endnu. Og meget mere om vejret. Det var en kold dag den dag – blev det måske også næste dag – og mere i den dur.

Bagefter var jeg ved at falde sammen af grin. Det var helt utroligt, så mange omgange den kunne køre på vejret. Jeg fortalte om oplevelsen til ”tøserne”. De gik på banen med lidt råd og vejledning. For han havde selvfølgelig været ude på at komme i kontakt med mig, og det handlede slet ikke om vejret. Men hvad kunne de vide om det?

Det kunne for eksempel være en metrologistuderende, der lige ville vende sine filosofiske overvejelser om sit fremtidige virke med en eller anden tilfældig? Det kunne være et usikkert menneske, der øvede sig i at tale med fremmede i det offentlige rum? Det kunne være 117 forskellige ting. Det ville være noget af en signalforvirret overfortolkning at tro, at overfladisk konversation om vejret er et tegn på noget som helst. Alle taler om vejret – med alle.

Men det er noget, der bliver brugt meget krudt på. At finde ud af hvordan andre mennesker tænker. Finde ud af hvad de mener, med det de gør. Det de i ”virkeligheden” mener. Der er et godt marked for bøger om kontakten med andre mennesker. Opskrifter på den ”rette” tolkning – og de ”rette” signaler.

Tankekontrol bliver dyrket som disciplin indenfor mange felter. Eller illusionen om den. Meget spin og strategi handler om at forudse og kende menneskers tanker. Hvad andre vil tænke om det ene – og det andet.

Poul Nyrup blev af mange beskyldt for at være arrogant. Det var han også. Han var ekstrem når det gjaldt bedreviden om andres tanker. Et eksempel, som jeg husker, var da han skulle holde foredrag på en fabrik med primært ufaglærte kvinder som ansatte. Det var i de første perioder af kampen for dansk ja til euroen. Nyrup var velforbedret, og kunne berolige damerne med, at Dronningens portræt selvfølgelig ville blive printet på den ene side af mønterne – så der var ingen grund til bekymring. Ja – hvad ellers skulle en flok ufaglærte kvinder være i stand til at bekymre sig om? Økonomi?

Et andet eksempel om Nyrup så jeg i et tv-portræt, hvor han blev interviewet om sin person og sin tid som statsminister. Her fortalte han om en oplevelse op til et valg, hvor han var på gaden for at dele røde roser ud. Han undrede sig over, hvorfor folk gik og grinede – indtil det lige pludselig gik op for ham, hvad det var, de grinede af. Oppe på husfacaden bag ham var der et stort reklamebanner for filmen Titanic. Så kunne han pludselig forstå det.

Eller kunne han? Det kunne jo også være noget helt andet folk gik og grinede af. Måske havde det slet ikke noget med hverken Nyrup eller Titanic at gøre?

Hvad ved vi om andre menneskers tanker? Ingenting.

Andre menneskers tanker – er andre menneskers tanker. Det eneste du kan vide om dem, er det, andre selv fortæller om dem. Hvis de så taler sandt? Det kan jo også være, at de fortæller en hvid løgn, fordi de ikke synes, det kommer dig ved?

Alle videnskaber er ”fantasifostre”…

Menneskeheden FANDT ikke videnskaberne. Menneskeheden OPFANDT dem.

Det er ikke fysikkens fortjeneste at vand løber nedad. Så selvom der på et tidspunkt skulle være nogen, der opfandt en anden forklaringsmodel på, hvorfor vand løber nedad – og dermed ville udfordre fysikken som forklaringsmodel. Så vil det ikke ændre verdensorden. Vand vil stadig løbe nedad.

Videnskaber er ikke sandheder om verden – kun kreative forklaringsmodeller.

Når videnskaberne strides om hvis forklaringsmodeller, der rummer SANDHEDEN om menneskets natur og verden – bevæger de sig ud på uvidenskabeligt grundlag.

Det vil aldrig kunne udelukkes, at der ville kunne opfindes andre forklaringsmodeller, der ville kunne beskrive menneskets natur og verden på måder, der ville kunne virke lige så eller mere sande, end dem vi kender i dag.

”En teori kan leve længere end berettiget ved at fingere, at den slet ikke er en teori men en selvfølgelighed”

/Piet Hein/

Sidder tro i hjernen?

Når jeg oplever religiøse mennesker diskutere den rette forståelse og udlægning af deres religiøse tekster, virker det som om tro, er noget intellektuelt…

Noget der opstår ved den rette tolkning og forståelse…

Tro og overtro

"Intet i denne verden er helt af en anden verden."

/Piet Hein/

Sandhedsværdien er et spørgsmål om abstraktionsniveau

Ligesom med så meget andet af det, vi bruger til at måle os selv og omverdenen med – så handler meget om abstraktionsniveau, når det gælder sandhedsværdi. Det gælder også astrologi. Jo mere konkret du bliver – jo mere tvivlsom bliver værdien. Det er ligesom med andre teorier om mennesker – de fungerer bedst som abstrakte konstruktioner på det overordnede plan. På det konkrete plan bliver variationsmulighederne uendelige.

En af de ting jeg lærte, da jeg dykkede ned i emnet – og lærte de forskellige elementer i den astrologiske verden at kende – var netop – at astrologien har sin styrke på det abstrakte plan med fokus på "indre kvaliteter".

Med lidt andre ord – så kan den være anvendelig i et holistisk syn på udviklingen af de forskellige sider af menneskets personlighed – og hvordan de forskellige sider af personligheden samarbejder eller modarbejder hinanden. For eksempel kan et meget logisk og rationelt tænkende menneske nemt komme til at spænde ben for sine mere kreative sider - og have brug for at se fornuften i at lade være med det – for at have det godt med sig selv… En god astrolog kan bruge astrologien på den måde…

Der hvor jeg synes, det er betænkeligt at bruge astrologien – er når det bliver for konkret i forhold til den materielle verden. Når der bliver sat dato på begivenheder, når den bliver brugt til at vurdere om mennesker passer sammen, og når den bliver brugt erhvervsmæssigt. Der vil være en høj grad af selvopfyldende profeti over den form for anvendelse. Hvis du får at vide at du skal holde dig hjemme for at undgå en ulykke – og holder dig hjemme – og der ikke sker nogen ulykke. Kan det være svært at vide, om du undgik en ulykke, fordi du holdt dig hjemme – eller om det var uden betydning.

Der er ikke mere hokus pokus over astrologi – end over så mange andre erfaringsbaserede teorier om mennesker. Og ligesom med så meget andet, handler det om at sortere, og bruge det i den udstrækning det giver noget positiv inspiration – og ellers "hælde resten igennem"…

Jeg synes det astrologiske verdensbillede, er et smukt verdensbillede. Den begrebsverden der bruges, er fantastisk god – og kan fint bruges til at udvide horisonten til forståelse af menneskelige nuancer og kvaliteter – også uden at det nødvendigvis behøver at have sammenhæng med tro på horoskoper.

Et godt nuanceringsværktøj…

Pokkers – det ramte…

Jeg hører til de åbne – men skeptiske.

Så da jeg første gang prøvede at få lagt et horoskop – var det et, der blev lavet elektronisk. For jeg havde ikke så meget fidus til astrologer, hvis det var personligt. Der kan garanteret gættes og justeres meget ved en personlig kontakt – hvis ellers mennesker er nogle gode menneskekendere.

Jeg lavede også en lille liste over, hvad der skulle være med i horoskopet – hvis der ellers skulle være noget om det. Der skulle i hvert fald stå noget om min indlevelsesevne (empati) – og noget om mine kreative evner. Det gjorde der også. Der stod også en del om ting, andre ofte sagde om mig – som jeg ikke var helt så begejstret for. Så det ramte på mange måder – meget bedre end jeg havde forventet, at det kunne.

Så blev jeg nysgerrig. For jeg brød mig egentlig ikke om, at det ramte så godt, som det gjorde – uden at jeg helt kunne gennemskue hvorfor…

Så jeg begyndte at gå på kursus for at lære noget mere om astrologi – og horoskoper. Det var faktisk meget interessant…

På et kursus ville jeg teste hvor meget, man kunne se ud af et horoskop. Så jeg spurgte Astrologen, der underviste – om man kunne se sygdomme i et horoskop. For jeg havde en kronisk sygdom (insulinkrævende diabetiker) – om det stod i horoskopet? Og om han kunne se hvornår jeg fik det.
Det stod ikke i mit fødselshoroskop, at jeg ville få en kronisk sygdom. Men han ramte plet med et årstal – hvor jeg ville være helbredsmæssig svækket – og hvor mulighederne for at ville kunne udvikle en kronisk sygdom ville være størst. Herefter besluttede jeg – at jeg havde fået nok af astrologi. Det kom lidt for tæt på…

Jeg har dog siden på egen hånd studeret det lidt – og dykket ned i nogle af de astrologiske emner. Det pinte mig – at det ramte…

Jeg hører til de mennesker, der har det bedst med at tro på den frie vilje.

”Selvet”

"Selvet" - og selvets realisering og udvikling er vor tids mest udbredte "religion" - og der er et stort marked for teknologi til udvikling og realisering af selvet.

Teknologierne vinder større og større anvendelse indenfor erhvervsliv, uddannelse - og andre områder af systemverdenen.

Artikler:
Forført til flid
De intime ledere er på vej
Intimiderende politik
Selvrealiseringens ide

Dødeligheden og livsglæden i nu'et

Det er vigtigt til enhver tid at huske på, at livets tyngdepunkt ligger i nuet – og at målet ikke helliger midlet – når det gælder menneskelige omkostninger.

Der er mange menneskelige omkostninger forbundet med vores nuværende samfundsmodel. Ældre der ikke får den hjælp, de har behov for – unge der ikke får et godt fodfæste til et godt voksenliv – alvorligt syge der oplever en dårlig behandling i sundhedsvæsnet – og socialt marginaliserede, der oplever et liv i kamp for at blive accepteret af samfundet.

Mange af de omkostninger legaliseres som nødvendige ofre for samfundets overlevelse og udvikling.

Simone de Beauvoir udgav i 1981 romanen ”Alle mennesker er dødelige” – om italieneren Raymond Fosca der omkring år 1300 drikker udødelighedens eliksir. Beretningen om hans liv i århundrederne derefter viser hans stigende erkendelse af, at magt, kærlighed og rigdom er intet, når det måles med evighedens målestok.

Mennesker har til alle tider stræbt efter ”udødeligheden” – i mange forskellige afskygninger. Helbredende livstidsforlængelse er den åbenlyse variant – som også har opnået nogle muligheder, der giver etiske dilemmaer – i form af stillingtagen til et værdigt liv og en værdig død. En anden variant er stræben efter storhed, magt og personlige monumenter, der vil indgå i historieskrivningen. En tredje variant er stræben efter at kunne styre, kontrollere og forbedre et samfunds livsudfoldelse og livsmuligheder.

Den menneskelige stræben har mange positive aspekter – som mange af os meget nødig vil undvære. Det giver mening, mål og livsmuligheder for mange.

Men det er et problem, når den stræben tager overhånd og bliver selve livets essens – på bekostning af det enkelte menneskes livsglæde og livsudfoldelse i nuet.

Livstid og livsudfoldelse er det stof livet er gjort af – og i kampen for at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder i stor målestok – forsvinder formålet med at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder. Det bliver mere livstid og bedre muligheder – for kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere … …alt imens mange menneskers livsudfoldelsesmuligheder i deres livstid bliver meget kraftig reduceret…

Det enkelte menneske er dyrebart – og det enkelte menneskes livstid er dyrebar.

Mindset og tankens kraft

Så er der igen lanceret en metode til hurtig succes – Millionøsemetoden.

Det har givet anledning til en del debat og kritik – blandt andet på TV2's debatside.

Der er i og for sig intet nyt under solen – i det koncept der bliver lanceret. Det er meget brugte metoder indenfor meget selvudvikling – at arbejde med menneskers Mindset. Det vil sige menneskers måder at forholde sig til udfordringer, problemer, modgang – og opfattelse af hvad der er realistiske mål. Man kan komme ud for tilsvarende modeller i jobsammenhænge. Jeg har også oplevet det på et "tvangskursus" for ledige for mange år siden. Det var en ganske forfærdelig gang "varm luft".

Men det er meget interessant – at få problemstillingen op at vende.

Og jeg er fuldt ud enig i meget af den kritik, der er. Konceptet er urealistisk – og peger lidt fingre ad dem, der står med reelle problemer, der ikke bare lader sig løse ved "tankens kraft".

Men en kritik af dette koncept, er også en kritik af den lidt almene holdning, der mange går igen, når det drejer sig om mennesker, der kommer i klemme i samfundet. Det selvforskyldte aspekt, som mennesker "bare" kan gøre noget ved…

Det er også mange gange urealistiske krav, kritik og forventninger…

Der skal mere end "tankens kraft" til at leve livet – og takle livets udfordringer…

Men Millionøsemetoden er jo helt i tråd med samtidens religiøse tro på Selvet og Selvets udvikling – som omdrejningspunkt for livets mening…

Tro med boomerangeffekt

Det interessante ved tro er, at den får den sandhedsværdi, man tror den har. Der er meget selvopfyldende profeti forbundet med tro.

Alle tror på noget. Tro er nødvendigvis ikke tro i religiøs forstand. Tro kan også være tro på statistik, tro på logiske forklaringer på alt, tro på det gode i mennesker, og tro på en mening med livet, og de ting man laver. At være modstander af tro, er også en tro.

Jeg hører til dem, der er åben men skeptisk over for det alternative. I mine yngre dage lærte jeg en del om astrologi.

På et tidspunkt gik jeg på kursus for at lære at lægge horoskoper. Noget af det mest interessante var, hvor meget sandhedsværdi nogle af kursusdeltagerne lagde i det astrologiske.

Nogen bruger tro til at "spidde" andre, og retfærdiggøre sig selv.

På holdet var der en ung dame, der kom for at få noget skyts til sin personlige kamp mod en ven, der var vædder. Hun havde meget at udsætte på væddere. De var aggressive og ufølsomme. Selv var hun fisk. De meget følsomme og rare.

En del af undervisningen bestod i en mere præcis beregning af kursisternes egne horoskoper. Fisk og vædder ligger ved siden af hinanden i den astrologiske tidsregning, og ved en præcis beregning af den unge dames fødselstidspunkt, var hun ikke længere fisk - men vædder. Noget der i sig selv bare er interessant og harmløst - medmindre man har lagt hele sin selvforståelse i at være modstander af det, man selv er. Hun fik det meget dårligt - og var meget slået ud.

Jeg syntes, det var meget underholdende. For man bliver jo ikke et andet menneske – bare fordi ens horoskop er anderledes end man troede.

Tro kan være meget slagkraftig, når den får boomerangeffekt.

Den livsnødvendige livstro…

Tro er mange ting. Det behøver ikke være noget erklæret bevidst.

Men vi har alle brug for en eller anden form for basal livstro – for at kunne eksistere.

Jørgen Beckmann skriver i bogen "Psykologien i perspektiv" – blandt andet om hvilken rolle håb og tro har for den menneskelige evne til at overleve.

En rodfæstet tro på retten til livet – har en stor helbredende virkning – på livets modgang…

De hårdeste slag mennesker kan få i livet – er dem, der rammer den basale tro – og rokker ved det basale verdensbillede.

Jeg havde for år tilbage en studiekammerat, der reagerede på en voldsom oplevelse ved at begynde at gå regelmæssigt i kirke. Hun sagde, at hun havde brug for at finde noget at tro på – for ellers kunne hun ikke holde det ud…

Det er ikke så usædvanligt – at mennesker reagerer på den måde. Vender sig mod noget, der kan erstatte tabet af den basale tro – der blev rystet…

”Selvets” realisering

Den mest udbredte samtidsreligion er troen på "Selvets" realisering.

Eksisterer der et Selv, der kan realiseres? Den tro må man jo have – for at kunne være med på bølgen…

Det problematiske med denne samtidsfokusering af "Selvet" er, at det vinder så kraftig indpas i alle samfundsområder. Selvudvikling er blevet et nøgleord indenfor uddannelse og job.

Men den selvudvikling, der ligger som en del af uddannelses og arbejdslivet – er ikke et personligt valg.

Det kan diskuteres, i hvor stor udstrækning selvudviklingsværktøjer har sin berettigelse i uddannelses- og erhvervslivet – uden at det udarter sig til personligt grænseoverskridende navnepilleri.

Hvor går grænserne mellem systemverden og livsverden? Hvilke metoder kan anvendes indenfor systemverden – uden at privatsfæren overskrides. Og er det overhovedet relevant?

Jeg mener, at valg af personligt modspil til selverkendelse og selvudvikling – er et personligt valg. Og de metoder, der anvendes indenfor uddannelse og erhvervslivet – bør være knyttet direkte op på det, der er opgavefeltet indenfor de pågældende områder.

Jo mere du udsættes for metoder til udvikling af "Selvet" i system sammenhænge – jo mindre bliver overskuddet til at pleje sig selv, på de mere personlige, individuelle og selvvalgte præmisser.

Det har jeg oplevet. Det private liv blev en pause fra at "vende vrangen ud" på sig selv. Det var ikke særlig sundt. For det "navlepilleri" der foregår under mere private former, er noget mere vedkommende, mindre overfladisk – og ikke på samme måde knyttet op på den rationelle personlige effektivisering, der præger formålet med personlig udvikling i system sammenhæng.

Det uformelle "navlepilleri" er det sundeste…

Tro eller overtro?

Den spirituelle verden har altid været gjort til genstand for den naturvidenskabelige verdens "sandhedstests". Og det spirituelle kan som oftest ikke dokumenteres, på de naturvidenskabelige præmisser.

Mange gange og ofte vil man opleve, at kun de der har en åbenhed overfor at acceptere en spirituel dimension – er i stand til at få noget positivt ud den.

Men hvad enten det kan bevises eller ej – så viser undersøgelser og erfaringer, at religiøse mennesker lever bedre og længere end andre.

Så hvis man tilhører dem, der normalt ikke tror på noget, der ikke kan materialiseres – så ligger der en rationel og materiel gevinst i at prøve at lære det…

Tro gør stærk…

Det gode menneske?

Mange af vores holdninger og handlinger er baseret på en grundlæggende tro om mennesket. At mennesket i bund og grund er godt – men bare ikke altid kan finde ud af at vise det – at mennesket i bund og grund er egocentrisk og agerer efter egen vinding og overlevelse.

Det interessante ved at studere pædagogik – er studiet af mangfoldigheden af grundholdninger om menneskets natur.

Samtidens selvrealisering bunder i en form for religiøs tro på et medfødt Selv, der skal realiseres. Livets stræben efter at finde og udfolde "den man er". I den vestlige verden har vi erstattet universel tro på en Gud – med universel tro på Selvet. Kirsten Marie Bovbjerg har beskæftiget sig med selvrealisering og nyreligiøsitet.

Socialkonstruktionisterne tror ikke der findes noget indre medfødt menneskeligt – men tror derimod, at vi er rene konstruktioner af vores samtid. Vi definerer os selv, med de begreber og det sprog vi lærer – og dermed er vores selvforståelse nært knyttet til den sociale sammenhæng, vi lever i. Michel Foucault repræsenterer med sin moderne magtteknologi et godt eksempel på socialkonstruktionisme.

Indenfor traditionelle psykologiske udviklingsteorier – adskiller de forskellige teoretikere sig også ved deres opfattelser af det medfødte menneskelige. Piaget havde sit fokus på det medfødte biologiske ligevægtsprincip, Vygotsky havde sit fokus på menneskets medfødte behov for at socialisere sig – og Freud havde sit fokus på menneskets medfødte ubevidste drift efter lyst-tilfredsstillelse.

Hvem har så ret? Teoretisk set kan ingen af teorierne bevises som værende sande. De kan eftervises empirisk som mulige forklaringsmodeller på den menneskelige personlighed og psyke. Som sandhed – handler det mere om tro…

Hvad kan det bruges til? At udfordre de holdninger vi har til os selv og hinanden – og blive bevidste om, hvor mange forskellige opfattelser der er om mennesket. Lære at acceptere en verden af synsvinkler og perspektiver – og søge at nuancere problemstillinger og løsningsmodeller.

Med en Sandhed om mennesket, kan der let opstå "selvopfyldende profeti". Hvis man for eksempel antager at alle børn, skal have bestemte vilkår for at få en normal udvikling senere i livet – kan dette blive brugt til at definere nogle grupper som problematiske, allerede inden de er født. At være defineret som et problem vil i sig selv give et problematisk liv. Om livet så bliver problematisk på grund af vilkår – eller om det skyldes stemplet som problembarn – kan ingen vide…