22 december 2010

Manipulation og selvbedrag

Vi kan kun manipuleres af vores egne illusioner.

Vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker.

Stein Bagger repræsenterer et godt eksempel på manipulation. Vel var det både kriminelt og alt andet end pænt i ”kanten” – det fupnummer han præsterede. Men verden ville også bedrages i illusionen om det letkøbte og fantastiske. Illusionen om en hurtig genvej til rigdom og succes.

Vi kan vende vores vrede mod manipulerende mennesker – og ofte også fuldt ud berettiget. Men vi må også samtidig vende en erkendelse mod os selv. Vi gjorde os åbenbart nogle urealistiske forventninger og illusioner om livet, verden og andre mennesker. Troede bedre om noget og nogen end godt var.

Manipulation og selvbedrag går hånd i hånd. Der vil altid eksistere manipulation og manipulerende mennesker – det kan vi ikke ændre så meget ved. Men vores eget selvbedrag – vores illusioner om os selv, livet, verden og andre mennesker – det har vi muligheden for at ændre noget ved.

Vi vælger selv hvad og hvem vi vil tro på.

20 december 2010

Tankens kraft og selvrealisering: Smile or die

Videoen: Smile or die - illustrerer meget godt grundkonceptet i selvrealisering og tankens kraft: Der findes ingen problemer - kun mangel på positive tanker og livsindstillinger !


Det kan ethvert nogenlunde sundt og normalt tænkende menneske da blive helt "søsyg" af.

Jeg har oplevet "metoden" praktiseret på kursus for ledige. Det hører til i kategorien: Belastende oplevelser, jeg overlevede.

Så har jeg også oplevet det praktiseret som ledelsesmetode. Medarbejderne knækkede på stribe - og der blev først sat en stopper for det, da arbejdstilsynet greb ind og tilknyttede et hold virksomhedspsykologer, som blev "hængende" i hvert fald et år. Som er det sidste, jeg har hørt til forholdene.

Videoen: Smile or die - kan ses med en humoristisk vinkel.

Men når metoderne bliver praktiseret i det jeg kalder "virkelighedens" verden - med nogle store menneskelige omkostninger som konsekvens. Så er der ikke så pokkers meget at smile eller grine af...

18 december 2010

NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden

Den new-age positivisme der har taget overhånd i vores samfund, betragter jeg som en af de største årsager til, at vi har fået et udvandet syn på etik, når det gælder menneskelige problemstillinger.

I positivismens navn skal alt have positiv mening. Der må ikke være noget, der er meningsløst og negativt. På den måde sker der en legalisering af alt skidt, ondt og negativt.

Der bliver også sat lighedstegn mellem evnen til at tilgive – og evnen til at give alt positiv mening.

Men netop det at give alt positiv mening, fratager også mennesket muligheden for at tilgive de dårlige og negative ting, der sker. For der bliver ikke noget at tilgive, når alt bliver legalt og positivt.

Det skaber en grænseoverskridende kultur, hvor alt skal være positivt og meningsfuldt – hvor intet kan ændres – og intet kan tilgives…

Litteraturforslag:

Kirsten Marie Bovbjerg har i sin forskning beskæftiget sig med NEW age og det nyreligiøse element i moderne ledelsesformer.

- Selvets disciplinering - en ny pagt i arbejdslivet
- Følsomhedens etik

02 december 2010

Andre menneskers tanker

Jeg hører til de håbløse tilfælde, der ikke har begreb skabt om, hvad andre mennesker tænker. Det er der så til gengæld mange meget kloge mennesker, der ved alt om. Også nogen der har forsøgt sig med lidt pædagogisk udviklende støtte til mig (dog uden held), så jeg kunne få lidt mere ”normalmenneskelig” styr på verden.

Det kan der komme mange underholdende oplevelser ud af.

Unge damer skal helst være meget raffinerede og tjekkede, når det handler om at vide hvem, der kan lide hvem – hvem der er ”ude på noget” – og hvad der er ”opskriften” på at komme i kontakt med det modsatte køn. Sådan en ”tøsegruppe” var jeg også med i, da jeg var ung. Her snakkede vi om livets oplevelser – og gav hinanden ”råd og vejledning”.

En dag havde jeg en, syntes jeg, meget underholdende oplevelse ved et busstoppested. En ung mand henvendte sig til mig – og begyndte at tale om vejret. Jeg er meget høflig, så jeg svarede selvfølgelig. Han talte mere om vejret. Mere endnu. Og meget mere om vejret. Det var en kold dag den dag – blev det måske også næste dag – og mere i den dur.

Bagefter var jeg ved at falde sammen af grin. Det var helt utroligt, så mange omgange den kunne køre på vejret. Jeg fortalte om oplevelsen til ”tøserne”. De gik på banen med lidt råd og vejledning. For han havde selvfølgelig været ude på at komme i kontakt med mig, og det handlede slet ikke om vejret. Men hvad kunne de vide om det?

Det kunne for eksempel være en metrologistuderende, der lige ville vende sine filosofiske overvejelser om sit fremtidige virke med en eller anden tilfældig? Det kunne være et usikkert menneske, der øvede sig i at tale med fremmede i det offentlige rum? Det kunne være 117 forskellige ting. Det ville være noget af en signalforvirret overfortolkning at tro, at overfladisk konversation om vejret er et tegn på noget som helst. Alle taler om vejret – med alle.

Men det er noget, der bliver brugt meget krudt på. At finde ud af hvordan andre mennesker tænker. Finde ud af hvad de mener, med det de gør. Det de i ”virkeligheden” mener. Der er et godt marked for bøger om kontakten med andre mennesker. Opskrifter på den ”rette” tolkning – og de ”rette” signaler.

Tankekontrol bliver dyrket som disciplin indenfor mange felter. Eller illusionen om den. Meget spin og strategi handler om at forudse og kende menneskers tanker. Hvad andre vil tænke om det ene – og det andet.

Poul Nyrup blev af mange beskyldt for at være arrogant. Det var han også. Han var ekstrem når det gjaldt bedreviden om andres tanker. Et eksempel, som jeg husker, var da han skulle holde foredrag på en fabrik med primært ufaglærte kvinder som ansatte. Det var i de første perioder af kampen for dansk ja til euroen. Nyrup var velforbedret, og kunne berolige damerne med, at Dronningens portræt selvfølgelig ville blive printet på den ene side af mønterne – så der var ingen grund til bekymring. Ja – hvad ellers skulle en flok ufaglærte kvinder være i stand til at bekymre sig om? Økonomi?

Et andet eksempel om Nyrup så jeg i et tv-portræt, hvor han blev interviewet om sin person og sin tid som statsminister. Her fortalte han om en oplevelse op til et valg, hvor han var på gaden for at dele røde roser ud. Han undrede sig over, hvorfor folk gik og grinede – indtil det lige pludselig gik op for ham, hvad det var, de grinede af. Oppe på husfacaden bag ham var der et stort reklamebanner for filmen Titanic. Så kunne han pludselig forstå det.

Eller kunne han? Det kunne jo også være noget helt andet folk gik og grinede af. Måske havde det slet ikke noget med hverken Nyrup eller Titanic at gøre?

Hvad ved vi om andre menneskers tanker? Ingenting.

Andre menneskers tanker – er andre menneskers tanker. Det eneste du kan vide om dem, er det, andre selv fortæller om dem. Hvis de så taler sandt? Det kan jo også være, at de fortæller en hvid løgn, fordi de ikke synes, det kommer dig ved?