Det interessante ved tro er, at den får den sandhedsværdi, man tror den har. Der er meget selvopfyldende profeti forbundet med tro.
Alle tror på noget. Tro er nødvendigvis ikke tro i religiøs forstand. Tro kan også være tro på statistik, tro på logiske forklaringer på alt, tro på det gode i mennesker, og tro på en mening med livet, og de ting man laver. At være modstander af tro, er også en tro.
Jeg hører til dem, der er åben men skeptisk over for det alternative. I mine yngre dage lærte jeg en del om astrologi.
På et tidspunkt gik jeg på kursus for at lære at lægge horoskoper. Noget af det mest interessante var, hvor meget sandhedsværdi nogle af kursusdeltagerne lagde i det astrologiske.
Nogen bruger tro til at "spidde" andre, og retfærdiggøre sig selv.
På holdet var der en ung dame, der kom for at få noget skyts til sin personlige kamp mod en ven, der var vædder. Hun havde meget at udsætte på væddere. De var aggressive og ufølsomme. Selv var hun fisk. De meget følsomme og rare.
En del af undervisningen bestod i en mere præcis beregning af kursisternes egne horoskoper. Fisk og vædder ligger ved siden af hinanden i den astrologiske tidsregning, og ved en præcis beregning af den unge dames fødselstidspunkt, var hun ikke længere fisk - men vædder. Noget der i sig selv bare er interessant og harmløst - medmindre man har lagt hele sin selvforståelse i at være modstander af det, man selv er. Hun fik det meget dårligt - og var meget slået ud.
Jeg syntes, det var meget underholdende. For man bliver jo ikke et andet menneske – bare fordi ens horoskop er anderledes end man troede.
Tro kan være meget slagkraftig, når den får boomerangeffekt.
15 juni 2010
24 maj 2010
Den livsnødvendige livstro…
Tro er mange ting. Det behøver ikke være noget erklæret bevidst.
Men vi har alle brug for en eller anden form for basal livstro – for at kunne eksistere.
Jørgen Beckmann skriver i bogen "Psykologien i perspektiv" – blandt andet om hvilken rolle håb og tro har for den menneskelige evne til at overleve.
En rodfæstet tro på retten til livet – har en stor helbredende virkning – på livets modgang…
De hårdeste slag mennesker kan få i livet – er dem, der rammer den basale tro – og rokker ved det basale verdensbillede.
Jeg havde for år tilbage en studiekammerat, der reagerede på en voldsom oplevelse ved at begynde at gå regelmæssigt i kirke. Hun sagde, at hun havde brug for at finde noget at tro på – for ellers kunne hun ikke holde det ud…
Det er ikke så usædvanligt – at mennesker reagerer på den måde. Vender sig mod noget, der kan erstatte tabet af den basale tro – der blev rystet…
Men vi har alle brug for en eller anden form for basal livstro – for at kunne eksistere.
Jørgen Beckmann skriver i bogen "Psykologien i perspektiv" – blandt andet om hvilken rolle håb og tro har for den menneskelige evne til at overleve.
En rodfæstet tro på retten til livet – har en stor helbredende virkning – på livets modgang…
De hårdeste slag mennesker kan få i livet – er dem, der rammer den basale tro – og rokker ved det basale verdensbillede.
Jeg havde for år tilbage en studiekammerat, der reagerede på en voldsom oplevelse ved at begynde at gå regelmæssigt i kirke. Hun sagde, at hun havde brug for at finde noget at tro på – for ellers kunne hun ikke holde det ud…
Det er ikke så usædvanligt – at mennesker reagerer på den måde. Vender sig mod noget, der kan erstatte tabet af den basale tro – der blev rystet…
”Selvets” realisering
Den mest udbredte samtidsreligion er troen på "Selvets" realisering.
Eksisterer der et Selv, der kan realiseres? Den tro må man jo have – for at kunne være med på bølgen…
Det problematiske med denne samtidsfokusering af "Selvet" er, at det vinder så kraftig indpas i alle samfundsområder. Selvudvikling er blevet et nøgleord indenfor uddannelse og job.
Men den selvudvikling, der ligger som en del af uddannelses og arbejdslivet – er ikke et personligt valg.
Det kan diskuteres, i hvor stor udstrækning selvudviklingsværktøjer har sin berettigelse i uddannelses- og erhvervslivet – uden at det udarter sig til personligt grænseoverskridende navnepilleri.
Hvor går grænserne mellem systemverden og livsverden? Hvilke metoder kan anvendes indenfor systemverden – uden at privatsfæren overskrides. Og er det overhovedet relevant?
Jeg mener, at valg af personligt modspil til selverkendelse og selvudvikling – er et personligt valg. Og de metoder, der anvendes indenfor uddannelse og erhvervslivet – bør være knyttet direkte op på det, der er opgavefeltet indenfor de pågældende områder.
Jo mere du udsættes for metoder til udvikling af "Selvet" i system sammenhænge – jo mindre bliver overskuddet til at pleje sig selv, på de mere personlige, individuelle og selvvalgte præmisser.
Det har jeg oplevet. Det private liv blev en pause fra at "vende vrangen ud" på sig selv. Det var ikke særlig sundt. For det "navlepilleri" der foregår under mere private former, er noget mere vedkommende, mindre overfladisk – og ikke på samme måde knyttet op på den rationelle personlige effektivisering, der præger formålet med personlig udvikling i system sammenhæng.
Det uformelle "navlepilleri" er det sundeste…
Eksisterer der et Selv, der kan realiseres? Den tro må man jo have – for at kunne være med på bølgen…
Det problematiske med denne samtidsfokusering af "Selvet" er, at det vinder så kraftig indpas i alle samfundsområder. Selvudvikling er blevet et nøgleord indenfor uddannelse og job.
Men den selvudvikling, der ligger som en del af uddannelses og arbejdslivet – er ikke et personligt valg.
Det kan diskuteres, i hvor stor udstrækning selvudviklingsværktøjer har sin berettigelse i uddannelses- og erhvervslivet – uden at det udarter sig til personligt grænseoverskridende navnepilleri.
Hvor går grænserne mellem systemverden og livsverden? Hvilke metoder kan anvendes indenfor systemverden – uden at privatsfæren overskrides. Og er det overhovedet relevant?
Jeg mener, at valg af personligt modspil til selverkendelse og selvudvikling – er et personligt valg. Og de metoder, der anvendes indenfor uddannelse og erhvervslivet – bør være knyttet direkte op på det, der er opgavefeltet indenfor de pågældende områder.
Jo mere du udsættes for metoder til udvikling af "Selvet" i system sammenhænge – jo mindre bliver overskuddet til at pleje sig selv, på de mere personlige, individuelle og selvvalgte præmisser.
Det har jeg oplevet. Det private liv blev en pause fra at "vende vrangen ud" på sig selv. Det var ikke særlig sundt. For det "navlepilleri" der foregår under mere private former, er noget mere vedkommende, mindre overfladisk – og ikke på samme måde knyttet op på den rationelle personlige effektivisering, der præger formålet med personlig udvikling i system sammenhæng.
Det uformelle "navlepilleri" er det sundeste…
Tro eller overtro?
Den spirituelle verden har altid været gjort til genstand for den naturvidenskabelige verdens "sandhedstests". Og det spirituelle kan som oftest ikke dokumenteres, på de naturvidenskabelige præmisser.
Mange gange og ofte vil man opleve, at kun de der har en åbenhed overfor at acceptere en spirituel dimension – er i stand til at få noget positivt ud den.
Men hvad enten det kan bevises eller ej – så viser undersøgelser og erfaringer, at religiøse mennesker lever bedre og længere end andre.
Så hvis man tilhører dem, der normalt ikke tror på noget, der ikke kan materialiseres – så ligger der en rationel og materiel gevinst i at prøve at lære det…
Tro gør stærk…
Mange gange og ofte vil man opleve, at kun de der har en åbenhed overfor at acceptere en spirituel dimension – er i stand til at få noget positivt ud den.
Men hvad enten det kan bevises eller ej – så viser undersøgelser og erfaringer, at religiøse mennesker lever bedre og længere end andre.
Så hvis man tilhører dem, der normalt ikke tror på noget, der ikke kan materialiseres – så ligger der en rationel og materiel gevinst i at prøve at lære det…
Tro gør stærk…
Abonner på:
Opslag (Atom)