Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…

Den universelle kerneværdi, der går igen på kryds og tværs af religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag – og afgør om noget har positiv eller negativ orientering – eller bliver brugt som en sovepude til at retfærdiggøre sig selv og legaliserer negative forhold, er: Hvorvidt mennesker opfatter livet som en læreproces – med fokus på at blive bedre bidragydere til det fælles gode – eller ej.

Den kristne syndsforladelse

Den kristne syndsforladelse rummer både en positiv og en negativ tolkningsmulighed.

Ved negativ tolkning kan syndsforladelsens bruges til at legalisere alt – for pyt skidt – det får vi nok aflad for, så det gør ikke så meget.

Ved en positiv tolkning, handler syndsforladelse om, at mennesker kun er mennesker – og derfor fejlbarlige og alt andet end perfekte. Den tolkning rummer en tilgivelse af menneskers negative handlinger – men også en mulighed for at lære af det, blive klogere og gøre bedre. Kun ved at tilgive det fejlbarlige, giver man mennesker mulighed for at gøre bedre. I stedet for at fordømme mennesker på grund af deres menneskelige fejlbarlige begrænsning.

Karma og skyld

Det grundlæggende ved forestillingen om Karma – kan også tvistes til både noget destruktivt og noget konstruktivt.

Det kan bruges til at drive det selvforskyldte aspekt helt ud i noget eksistentielt absurd – hvor mennesker er selvforskyldt i alt i livet på grund af tidligere livs handlinger. Så de der er født med for eksempel et handicap, bliver set ned på som dårlige mennesker, der udlever en velfortjent straf. Og de der er født med godt helbred og gode sociale kår, kan så bruge karma tanken til at pudse deres glorie og se deres livs goder, som en optjent rettighed fra tidligere liv.

Kun ved at tolke karma lovene som en vedvarende læreproces, så alle uanset ståsteder, er undervejs i en læreproces mod det bedre – får den forestillingsverden en positiv orientering.

De astrologiske udviklingspotentialer

Da jeg for år tilbage lærte det astrologiske verdensbillede at kende, var der de samme valgmuligheder at orientere sig mod. Man kan vælge at se det astrologiske fødselshoroskop som en statisk beskrivelse af personligheden – og bruge den til at begrænse, undskylde og legalisere sine valg i livet – eller vælge at se det som et redskab, der viser nogle udviklingspotentialer og en udviklingsvej, der er rettet mod, at mennesket bliver bedre til at bruge sin personlighed for det gode.

Velintegrerede danske muslimer

Vi finder i Danmark mange troende muslimer, der er godt integreret i det danske samfund – og lever et liv, hvor de har formået at kombinere den muslimske tro med at være socialt aktive samfundsborgere i et samfund, der er præget at kristne grundværdier.

De troende muslimer, der har evnet at integrere sig socialt i det danske samfund – har også haft en god evne til at mestre læreprocessen med at orientere sig mod det fælles gode – i den danske kultur.

Alle kulturer og forestillingsverdner rummer muligheden for det gode

Uanset hvorhen vi vender vores blik, er der indenfor rammerne af enhver kultur og forestillingsverden – en potentiel mulighed for både det gode, det onde – og den stagnerende selvretfærdige ligegyldighed.

Vi behøver ikke kriges om de kulturelle rammer og forestillingsverdener – kun om hvorvidt de bliver orienteret mod den universelle kerneværdi, der definerer det gode.

Kun med fokus på det lærende element, mod det bedre og gode – får religiøse forestillingsverdener, ideologier og andre ide’grundlag det, vi kan kalde universel mening, perspektiv og fylde.

Smider man det lærende element væk, stagnerer verden i en tro, kamp, bedømmelse og fordømmelse af gode og onde mennesker og værdier.

Inspirationskilde: Claes’ indlæg: Karma – en indslæbt tanke?

Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

Hvis menneskerettigheder og demokrati skal kunne skabe tværkulturel sammenhængskraft, skal de i princippet være i stand til at repræsentere et alment / universelt menneskesyn, der går på tværs af kulturer, så det er noget, alle uanset identitet og centrale livsværdier er i stand til at “spejle” sig i – uden at det kommer til at fremstå som en modsætning til de universelle ”sandheder”, der ellers knytter sig til de forskellige identiteter og centrale livsværdier: Sociale, religiøse, etniske, kønslige mm

Grundbetingelserne for det der kan skabe sammenhængskraft – må være en eller anden form for universel / almenmenneskelig værdi.

Det er det universelle element, der skaber sammenhængskraften.

Inspirationskilde: Karen M. Larsens indlæg: Hijra – en kompleks identitet og rolle

Telepati?

Telepati eller empati?

Meget empatiske mennesker har en "telepatisk" evne til at aflæse og forstå andre mennesker.

Gad vide hvad der i virkeligheden skete…

Det var det spørgsmål, jeg sad tilbage med, da jeg havde læst Christian Jungersens bog: Undtagelsen.

I bogen får vi handlingen beskrevet gennem flere hovedpersoner – deres tanker, deres tolkninger af det, der sker omkring dem, - og deres tolkninger af de øvrige personer omkring dem. Netop denne fortællerstil efterlader et stort rum til tvivlen. Hvad er hvad?

Bogen handler om mobning. Et relevant og aktuelt emne.

Jungersen er en mester til psykologiske karakterskildringer. Og det er meget medrivende at læse om hovedpersonernes reaktioner, tolkninger og tanker om de små og store ting, der sker i et miljø præget af mobning og intriger. Ubehagelige og truende anonyme beskeder, små ”forglemmelser” af vigtige beskeder, flytning af arbejdsborde til og fra de bedste pladser i lokalet.

Handlingen udspiller sig i og omkring Dansk center for Folkedrabsforskning. Efterhånden som mobningen på kontoret udvikler sig, bliver der tydeliggjort en parallel mellem folkedrab og mobning. Plottene på de to problemstillinger bliver mere og mere ens.

Men hvad er virkelighed – og hvad er fantasi? Er det virkelig så slemt? Er det ikke bare overreaktioner og overfortolkninger?

Bogens fortællerstil efterlader et godt rum for denne tvivl. Vi får indblik i en række subjektive opfattelser og selvopfattelser. I selvopfattelsen er alle hovedpersonerne sårbare, gode og ”uskyldige” mennesker, med hver deres forståelige historie. I opfattelsen af omgivelserne, har de øvrige personer mange meget stærke motiver, hensigter – og indflydelse.

Undtagelsen – er en god bog til forståelse for problemstillingerne omkring mobning – og hvad det kan gøre ved mennesker.

For de der har oplevet kriseramte miljøer, hvor intriger og mobning fylder meget i hverdagen – er der mange genkendelige elementer i Jungersens bog. Netop tvivlens rum for fortolkninger – er noget, der præger miljøer med mobning. Menneskers opfattelser af andre og andres hensigter, kan køre ud af nogle tangenter, der kan virke meget uvirkelige og ”fantasifulde.

Sandheden
Undtagelsen giver også en god indfaldsvinkel til at tænke over begrebet: Sandhed. Sandheden om de ting, der sker – og menneskers motiver og hensigter med deres handlinger.

Nogen former for sandhed – vil vi altid kunne finde frem til. Den konkrete og håndgribelige sandhed. Hvis der er en, der kaster en sten mod en rude, og denne rude så går i stykker – så er det en håndgribelig sandhed, som det er svært at komme uden om. Den sandhed, der efterlader et rum til tvivl og fortolkninger, er: Hvorfor? Hvilke motiver og hensigter lå bag denne handling.

Når vi søger sandheden om andres motiver og hensigter, bevæger vi os ud i en gråzone – hvor sandhed i højere grad kommer til at handle om tro. Tror vi på mennesker, og det de siger – eller gør vi ikke?

Læs mere om: Christian Jungersen og Undtagelsen