Det var en graffiti, jeg engang så…
Der kan være mange drømme på en graffitibemalet mur…
Der kan være mange drømme i en Google søgning…
Der kan være mange drømme i en reklamepause på TV…
Der kan være mange drømme i et gadebillede…
Der kan være mange drømme i en bogreol…
Der kan være mange drømme i en ordstrøm…
Der kan være mange drømme i en melodi…
Der kan være mange drømme i en drøm…
Mange drømme du kan købe…
Måske synes det, som ledes du af drømmemagere, graffitimalere og lykkeriddere…
Men drømmene du køber, har du i dig selv…
27 juni 2011
21 juni 2011
Troen på ”cirkler”…
Livsforlængende livsstil? Hvilke metoder og raffinerede krumspring kan vi bruge til at forlænge vores liv?
Er rådet om fisk en gang om ugen mon tilstrækkeligt? Kan det ikke gøre bedre?
Hvad nu hvis man deler fisken i 7 lige store stykker og spiser et stykke hver dag? Selvfølgelig på samme klokkeslæt – så der er lige lang tid mellem bidderne bliver spist – og der opstår et godt Fiske-flow. En perfekt døgnprofil.
Så skal resten af maden selvfølgelig også deles op i rationer på klokkeslæt, så det ikke forstyrrer Fiske-flowet. Fisken skal måske spises sammen med 10 ærter, 5 rosiner, en bid gulerod og en dusk persille. Alt maden skal deles op i tilsvarende ensartede rationer – der skal spises på klokkeslæt – på sekundet – så hele "madpakken" cirkulerer i kroppen i et helt perfekt systematisk flow – med den helt perfekte ration af forskellige madvarer, energier og vitaminer. En helt fantastisk raffineret Fiske-flows metode til forlængelse af menneskets liv?
Men vil livstiden blive forlænget af Fiske-flows metoden?
Nu kan det jo aldrig lade sig gøre at bevise, om et menneske lever i kortere eller længere tid, end det der var planen. Den plan er der jo ligesom ingen, der kan få udleveret nogen steder.
Men så kan man jo bare sammenligne med den gennemsnitlige levealder? Hvis Fiske-flows mennesket lever 1 ½ år længere end den gennemsnitlige levealder – ja – så har vi – vupti – lige pludselig fundet metoden, der kan forlænge menneskers liv med 1 ½ år?
Men kan det bevises, at Fiske-flows menneskets levealder har noget som helst med Fiske-flows metoden at gøre?
Måske var Fiske-flows metoden helt uden betydning?
Måske forlængede Fiske-flows metoden livet med 2 timer, 9 minutter og 27 sekunder?
Måske forkortede Fiske-flows metoden livet med 44 og ½ dag? Eller 3 måneder?
Hvor vil du finde svar?
Er rådet om fisk en gang om ugen mon tilstrækkeligt? Kan det ikke gøre bedre?
Hvad nu hvis man deler fisken i 7 lige store stykker og spiser et stykke hver dag? Selvfølgelig på samme klokkeslæt – så der er lige lang tid mellem bidderne bliver spist – og der opstår et godt Fiske-flow. En perfekt døgnprofil.
Så skal resten af maden selvfølgelig også deles op i rationer på klokkeslæt, så det ikke forstyrrer Fiske-flowet. Fisken skal måske spises sammen med 10 ærter, 5 rosiner, en bid gulerod og en dusk persille. Alt maden skal deles op i tilsvarende ensartede rationer – der skal spises på klokkeslæt – på sekundet – så hele "madpakken" cirkulerer i kroppen i et helt perfekt systematisk flow – med den helt perfekte ration af forskellige madvarer, energier og vitaminer. En helt fantastisk raffineret Fiske-flows metode til forlængelse af menneskets liv?
Men vil livstiden blive forlænget af Fiske-flows metoden?
Nu kan det jo aldrig lade sig gøre at bevise, om et menneske lever i kortere eller længere tid, end det der var planen. Den plan er der jo ligesom ingen, der kan få udleveret nogen steder.
Men så kan man jo bare sammenligne med den gennemsnitlige levealder? Hvis Fiske-flows mennesket lever 1 ½ år længere end den gennemsnitlige levealder – ja – så har vi – vupti – lige pludselig fundet metoden, der kan forlænge menneskers liv med 1 ½ år?
Men kan det bevises, at Fiske-flows menneskets levealder har noget som helst med Fiske-flows metoden at gøre?
Måske var Fiske-flows metoden helt uden betydning?
Måske forlængede Fiske-flows metoden livet med 2 timer, 9 minutter og 27 sekunder?
Måske forkortede Fiske-flows metoden livet med 44 og ½ dag? Eller 3 måneder?
Hvor vil du finde svar?
11 juni 2011
Forestillinger om andres forestillinger om livet og verden
Vi kan forestille os meget – også om hvad andre forestiller sig. Men vores forestillinger om andres forestillinger, er begrænset af vores egen evne til at forestille os.
Det var en af de livsbekræftende ting, der var ved at arbejde med mennesker, der havde diagnosen udviklingshæmmet. Mange af dem havde ikke noget verbalt og intellektuelt udtryk. Du vil aldrig få ord for deres forestillinger om livet og verden. Det var de ikke i stand til at give udtryk for.
Jeg arbejdede i en periode om natten på et bosted, hvor der var en af beboerne – en dejlig dame lidt oppe i årene – der havde for vane at vågne flere gange i løbet af natten og gå i søvne. Ikke noget stort problem. For hun kunne nemt følges i seng igen, uden at hun vågnede.
Det gav anledning til en del diskussioner i personalegruppen. Gad vide hvorfor hun vågnede? Drømte hun? Hvad drømte hun? Ja – der kunne jo gættes på alt i alt evighed, det ville vi aldrig få at vide. For det eneste vi ved om andres forestillinger om livet og verden, er det andre selv fortæller.
Behøver vi at kende og forstå andres forestillingsverden, for at være i stand til at "forstå" dem?
Nej. Det gør vi ikke. Det eneste, vi behøver at forstå, er, at andre har deres forestillingsverden, ligesom vi hver især har vores egen. Og acceptere at det er et menneskeligt "frirum" for den enkelte, som vi aldrig helt bliver i stand til at forestille os. Det bliver kun til en fortolket udgave af vores egen forestillingsverden.
Det er nemmere at forstå det, andre forsøger at give udtryk for – når vi opgiver forestillingen om, hvad det er andre forestiller sig med det, de forsøger at give udtryk for...
Det var en af de livsbekræftende ting, der var ved at arbejde med mennesker, der havde diagnosen udviklingshæmmet. Mange af dem havde ikke noget verbalt og intellektuelt udtryk. Du vil aldrig få ord for deres forestillinger om livet og verden. Det var de ikke i stand til at give udtryk for.
Jeg arbejdede i en periode om natten på et bosted, hvor der var en af beboerne – en dejlig dame lidt oppe i årene – der havde for vane at vågne flere gange i løbet af natten og gå i søvne. Ikke noget stort problem. For hun kunne nemt følges i seng igen, uden at hun vågnede.
Det gav anledning til en del diskussioner i personalegruppen. Gad vide hvorfor hun vågnede? Drømte hun? Hvad drømte hun? Ja – der kunne jo gættes på alt i alt evighed, det ville vi aldrig få at vide. For det eneste vi ved om andres forestillinger om livet og verden, er det andre selv fortæller.
Behøver vi at kende og forstå andres forestillingsverden, for at være i stand til at "forstå" dem?
Nej. Det gør vi ikke. Det eneste, vi behøver at forstå, er, at andre har deres forestillingsverden, ligesom vi hver især har vores egen. Og acceptere at det er et menneskeligt "frirum" for den enkelte, som vi aldrig helt bliver i stand til at forestille os. Det bliver kun til en fortolket udgave af vores egen forestillingsverden.
Det er nemmere at forstå det, andre forsøger at give udtryk for – når vi opgiver forestillingen om, hvad det er andre forestiller sig med det, de forsøger at give udtryk for...
07 juni 2011
Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle
Folkekirkens dilemma er, at den i alt for høj grad fremstår som en traditionsbunden kulturinstitution, frem for at være en repræsentant for åndelige / spirituelle værdier.
Den institutionelle faktor fylder meget
Da jeg sidste år første gang lagde vejen forbi eftertanke.dk – for at begynde at blogge der, ramlede jeg ind midt i en periode, hvor der foregik en meget hård debat omkring homoseksuelle vielser i folkekirken. En debat hvor forskellige debattører ikke gik af vejen for at dømme og fordømme hinandens værd som kristne – og mere eller mindre dømme nogen til evig fortabelse i skærsilden og helvede.
Tilsvarende kan nogle kampvalg til menighedsråd og bispeembeder få karakter af lidt den samme krigeriske facon.
Den måde at debattere og kriges på, er meget verdslig – og ligger langt fra de kristne grundværdier, der tværtimod handler om fred og næstekærlighed. Og det kan ikke undgås, at det påvirker opfattelsen af folkekirkens evne til at repræsentere det åndelige – når folkekirkens repræsentanter kriges med hinanden på stort set samme præmisser, som vi kan se i den politiske verden.
Folkekirkens indblanding i politiske sager, har også været et emne, der har været til diskussion. Hvor går grænsen for, hvad præster kan tillade sig at bruge prædikestolen og kirken til, uden dermed at blive meget partipolitiske og tage verdsligt stilling til etiske spørgsmål? Der er stor forskel på en etisk og en verdslig stillingtagen til de ting, der foregår i verden.
De her forhold er med til at undergrave folkekirken som repræsentant for åndelige værdier.
For hvordan kan mennesker, der kriges så verdsligt "normalt" være i stand til at repræsentere noget, der ligefrem skulle kunne give andre mennesker et åndeligt løft ud over den verdslige "normale" "krigszone"?
Flere verdslige værdier i folkekirken er ikke vejen frem
Flere verdslige værdier i folkekirken, tror jeg ikke på, er vejen frem. Det handler ikke om at spille noget rockmusik til gudstjenesterne for at tiltrække de unge. Eller på anden vis kopiere de verdslige tilbud, for at skaffe større interesse for det kristne budskab. Det vil bare pakke det åndelige / spirituelle endnu mere ind i verdslig indpakning.
Folkekirken er i forvejen meget verdslig, og samfundet er fyldt med verdslige kulturarrangementer.
Til gengæld er der en stor mangel på det åndelige og spirituelle, som også er grunden til, at nogle mennesker tiltrækkes at nye trosretninger, der er langt bedre til at sætte det spirituelle og åndelige i centrum. Mennesker generelt er meget åbne overfor det åndelige.
De kristne kerneværdier
Jeg tror, at folkekirken ville vinde meget ved at "glemme" eller nedtone både det institutionelle – men også det rituelle – og i stedet bruge energien på at tænke over, hvad der er de kristne kerneværdier – og få dem sat i centrum.
Det handler om at repræsentere noget, der kan give mennesker et positivt og håbefuldt løft ud over den verdslige tyngde, der er i verden. Et løft, der skaber glæde, livsmod – og virkeløst. Et åndeligt og spirituelt løft…
Den institutionelle faktor fylder meget
Da jeg sidste år første gang lagde vejen forbi eftertanke.dk – for at begynde at blogge der, ramlede jeg ind midt i en periode, hvor der foregik en meget hård debat omkring homoseksuelle vielser i folkekirken. En debat hvor forskellige debattører ikke gik af vejen for at dømme og fordømme hinandens værd som kristne – og mere eller mindre dømme nogen til evig fortabelse i skærsilden og helvede.
Tilsvarende kan nogle kampvalg til menighedsråd og bispeembeder få karakter af lidt den samme krigeriske facon.
Den måde at debattere og kriges på, er meget verdslig – og ligger langt fra de kristne grundværdier, der tværtimod handler om fred og næstekærlighed. Og det kan ikke undgås, at det påvirker opfattelsen af folkekirkens evne til at repræsentere det åndelige – når folkekirkens repræsentanter kriges med hinanden på stort set samme præmisser, som vi kan se i den politiske verden.
Folkekirkens indblanding i politiske sager, har også været et emne, der har været til diskussion. Hvor går grænsen for, hvad præster kan tillade sig at bruge prædikestolen og kirken til, uden dermed at blive meget partipolitiske og tage verdsligt stilling til etiske spørgsmål? Der er stor forskel på en etisk og en verdslig stillingtagen til de ting, der foregår i verden.
De her forhold er med til at undergrave folkekirken som repræsentant for åndelige værdier.
For hvordan kan mennesker, der kriges så verdsligt "normalt" være i stand til at repræsentere noget, der ligefrem skulle kunne give andre mennesker et åndeligt løft ud over den verdslige "normale" "krigszone"?
Flere verdslige værdier i folkekirken er ikke vejen frem
Flere verdslige værdier i folkekirken, tror jeg ikke på, er vejen frem. Det handler ikke om at spille noget rockmusik til gudstjenesterne for at tiltrække de unge. Eller på anden vis kopiere de verdslige tilbud, for at skaffe større interesse for det kristne budskab. Det vil bare pakke det åndelige / spirituelle endnu mere ind i verdslig indpakning.
Folkekirken er i forvejen meget verdslig, og samfundet er fyldt med verdslige kulturarrangementer.
Til gengæld er der en stor mangel på det åndelige og spirituelle, som også er grunden til, at nogle mennesker tiltrækkes at nye trosretninger, der er langt bedre til at sætte det spirituelle og åndelige i centrum. Mennesker generelt er meget åbne overfor det åndelige.
De kristne kerneværdier
Jeg tror, at folkekirken ville vinde meget ved at "glemme" eller nedtone både det institutionelle – men også det rituelle – og i stedet bruge energien på at tænke over, hvad der er de kristne kerneværdier – og få dem sat i centrum.
Det handler om at repræsentere noget, der kan give mennesker et positivt og håbefuldt løft ud over den verdslige tyngde, der er i verden. Et løft, der skaber glæde, livsmod – og virkeløst. Et åndeligt og spirituelt løft…
Abonner på:
Opslag (Atom)