Folkekirkens dilemma er, at den i alt for høj grad fremstår som en traditionsbunden kulturinstitution, frem for at være en repræsentant for åndelige / spirituelle værdier.
Den institutionelle faktor fylder meget
Da jeg sidste år første gang lagde vejen forbi
eftertanke.dk – for at begynde at blogge der, ramlede jeg ind midt i en periode, hvor der foregik en meget hård debat omkring homoseksuelle vielser i folkekirken. En debat hvor forskellige debattører ikke gik af vejen for at dømme og fordømme hinandens værd som kristne – og mere eller mindre dømme nogen til evig fortabelse i skærsilden og helvede.
Tilsvarende kan nogle kampvalg til menighedsråd og bispeembeder få karakter af lidt den samme krigeriske facon.
Den måde at debattere og kriges på, er meget verdslig – og ligger langt fra de kristne grundværdier, der tværtimod handler om fred og næstekærlighed. Og det kan ikke undgås, at det påvirker opfattelsen af folkekirkens evne til at repræsentere det åndelige – når folkekirkens repræsentanter kriges med hinanden på stort set samme præmisser, som vi kan se i den politiske verden.
Folkekirkens indblanding i politiske sager, har også været et emne, der har været til diskussion. Hvor går grænsen for, hvad præster kan tillade sig at bruge prædikestolen og kirken til, uden dermed at blive meget partipolitiske og tage verdsligt stilling til etiske spørgsmål? Der er stor forskel på en etisk og en verdslig stillingtagen til de ting, der foregår i verden.
De her forhold er med til at undergrave folkekirken som repræsentant for åndelige værdier.
For hvordan kan mennesker, der kriges så verdsligt "normalt" være i stand til at repræsentere noget, der ligefrem skulle kunne give andre mennesker et åndeligt løft ud over den verdslige "normale" "krigszone"?
Flere verdslige værdier i folkekirken er ikke vejen frem
Flere verdslige værdier i folkekirken, tror jeg ikke på, er vejen frem. Det handler ikke om at spille noget rockmusik til gudstjenesterne for at tiltrække de unge. Eller på anden vis kopiere de verdslige tilbud, for at skaffe større interesse for det kristne budskab. Det vil bare pakke det åndelige / spirituelle endnu mere ind i verdslig indpakning.
Folkekirken er i forvejen meget verdslig, og samfundet er fyldt med verdslige kulturarrangementer.
Til gengæld er der en stor mangel på det åndelige og spirituelle, som også er grunden til, at nogle mennesker tiltrækkes at nye trosretninger, der er langt bedre til at sætte det spirituelle og åndelige i centrum. Mennesker generelt er meget åbne overfor det åndelige.
De kristne kerneværdier
Jeg tror, at folkekirken ville vinde meget ved at "glemme" eller nedtone både det institutionelle – men også det rituelle – og i stedet bruge energien på at tænke over, hvad der er de kristne kerneværdier – og få dem sat i centrum.
Det handler om at repræsentere noget, der kan give mennesker et positivt og håbefuldt løft ud over den verdslige tyngde, der er i verden. Et løft, der skaber glæde, livsmod – og virkeløst. Et åndeligt og spirituelt løft…
