Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg: Den universelle kerneværdi, der definerer det gode…, så ligger der indenfor alle trosbilleder en latent mulighed for både det gode, det onde – og en selvretfærdig stagnation.
Med det kendskab jeg har til karma-loven – så giver den en forklaring på: HVORFOR, der eksisterer ondt og godt i verden.
En forklaring er ikke det samme som en retfærdiggørelse.
Der ligger i karma-loven, som jeg med mit kendskab tolker det, også et indbygget bud om at leve sit liv med gode handlinger, for at opretholde og opnå bedre karma.
Bliver karma-loven brugt til en retfærdiggørelse af ondt og godt – efter melodien: Løn som forskyldt – så vil mennesker, der bruger karma-loven efter dette princip – selv miste god karma.
Se eventuelt kommentarer til indlægget på siden: Kultur- og livsvinkler...
15 august 2011
25 juli 2011
Er tanker farlige?
I hovedet på nogle mennesker kan alle tanker, ideologier og "fikse" ideer blive farlige.
Det er den norske attentatmand Anders Behring Breivik et skræmmende eksempel på.
Der vil som ofte i kølvandet på denne form for ekstreme handlinger opstå en generaliseret afstandstagen til de tanker og ideologier, som attentatmanden bekender sig til. Verdenspressen var lige lovlig hurtigt ude med en fordømmelse af islamiske fundamentalister (Verdens førende aviser tog fejl af massakren) ovenpå den norske massakre, før de fandt ud af – at Anders Behring Breivik ikke havde tilknytning til de muslimske miljøer. Han bekender sig til det højrenationalistiske – og skulle ifølge gårsdagens TV2 nyheder, have kaldt sig selv for kristen fundamentalist.
Det her viser netop, at det ikke er tankerne, ideologierne og de "fikse" ideer – der er det farlige. Alt vil kunne misbruges til at legalisere ekstreme handlinger. Det er menneskers evne til at tolke og opfatte tanker, ideologier og "fikse" ideer i et realistisk perspektiv med respekt for menneskelige realiteter og andre mennesker – der afgør om tanker er farlige eller ej.
Skal vi de ekstreme handlinger til livs, så skal fokus rettes mod de omstændigheder og vilkår, der skaber grobund for ekstremiteter.

06 juli 2011
Sandheden...
Der bliver brugt mange ressourcer på at finde sandheden.
Sandheden om et menneske, sandheden om en hændelse – den historiske sandhed.
Men alle sandheder vil altid være kontekstbestemt.
Vi ser på historien med nutiden begrænsede øjne. Vi ser på andre mennesker, verden, og det der sker i verden – med vores egen begrænsning.
De eneste sandheder vi finder, er sandhederne om vores egen begrænsning.
Mere sandhed finder vi aldrig…

05 juli 2011
Den spirituelle dimension – og troens betydning...
Den spirituelle dimension og tro – er en del af vores irrationelle univers. Og vi er nogen, for hvem det er en selvfølgelig del af vores liv. Vi kan ikke forestille os vores eksistens uden.
Kan det lade sig gøre at sætte ord på det? Og kan det alligevel ikke alt sammen forklares med nogen indre hjerneprocesser? En form for indre bedrag – der i virkeligheden kun handler om os selv.
Jo – måske?
Men det ændrer ikke noget ved betydningen af det. Det vil alligevel være noget eksistentielt vigtigt. Kald det Gud, kreativitet, visualisering, abstraktionsevne, livsglød, empati – kald det, det du vil. Det er stadig livgivende og eksistentielt vigtigt for et menneske, at have en irrationel livsdimension.
Tror du, der venter noget godt rundt om næste hjørne?
Det er ikke alt her i livet, der findes rationelle svar på. Tror du på alle de rationelle informationer, du får – ja – så kan livet nogen gange se lidt dystert og håbløst ud. Men – tror du, der venter noget godt – ja så kommer der ofte også noget godt. Ikke lige det du havde planlagt – eller forventede. Som oftest tværtimod. Det gode og positive har det med at dukke op helt andre steder, end der hvor du søgte og forventede at finde det.
Troen på det gode rundt om næste hjørne – den er irrationel. Du har ikke altid noget at have den i. Nogen gange tværtimod.
Og selvom du ikke finder det gode og positive rundt om næste hjørne i rationel forstand – ja så kan troen på det, give livet et løft og en dimension, så det alligevel ikke opleves så tungt og dystert. For der findes noget godt og positivt – et eller andet sted. Og det andet sted, bliver så i stedet i dig selv. Du bliver selv det gode og positive – der venter rundt om næste hjørne.
Er det så karma, Gud, naivitet – eller spirituel energi og kemisk tiltrækning på baggrund af personlig udstråling?
Ja – nogen vil kalde det et – nogen, noget andet.
Men det handler alt sammen om tro.

Abonner på:
Opslag (Atom)