Ligesom med så meget andet af det, vi bruger til at måle os selv og omverdenen med – så handler meget om abstraktionsniveau, når det gælder sandhedsværdi. Det gælder også astrologi. Jo mere konkret du bliver – jo mere tvivlsom bliver værdien. Det er ligesom med andre teorier om mennesker – de fungerer bedst som abstrakte konstruktioner på det overordnede plan. På det konkrete plan bliver variationsmulighederne uendelige.
En af de ting jeg lærte, da jeg dykkede ned i emnet – og lærte de forskellige elementer i den astrologiske verden at kende – var netop – at astrologien har sin styrke på det abstrakte plan med fokus på "indre kvaliteter".
Med lidt andre ord – så kan den være anvendelig i et holistisk syn på udviklingen af de forskellige sider af menneskets personlighed – og hvordan de forskellige sider af personligheden samarbejder eller modarbejder hinanden. For eksempel kan et meget logisk og rationelt tænkende menneske nemt komme til at spænde ben for sine mere kreative sider - og have brug for at se fornuften i at lade være med det – for at have det godt med sig selv… En god astrolog kan bruge astrologien på den måde…
Der hvor jeg synes, det er betænkeligt at bruge astrologien – er når det bliver for konkret i forhold til den materielle verden. Når der bliver sat dato på begivenheder, når den bliver brugt til at vurdere om mennesker passer sammen, og når den bliver brugt erhvervsmæssigt. Der vil være en høj grad af selvopfyldende profeti over den form for anvendelse. Hvis du får at vide at du skal holde dig hjemme for at undgå en ulykke – og holder dig hjemme – og der ikke sker nogen ulykke. Kan det være svært at vide, om du undgik en ulykke, fordi du holdt dig hjemme – eller om det var uden betydning.
Der er ikke mere hokus pokus over astrologi – end over så mange andre erfaringsbaserede teorier om mennesker. Og ligesom med så meget andet, handler det om at sortere, og bruge det i den udstrækning det giver noget positiv inspiration – og ellers "hælde resten igennem"…
Jeg synes det astrologiske verdensbillede, er et smukt verdensbillede. Den begrebsverden der bruges, er fantastisk god – og kan fint bruges til at udvide horisonten til forståelse af menneskelige nuancer og kvaliteter – også uden at det nødvendigvis behøver at have sammenhæng med tro på horoskoper.
Et godt nuanceringsværktøj…
29 juni 2010
Pokkers – det ramte…
Jeg hører til de åbne – men skeptiske.
Så da jeg første gang prøvede at få lagt et horoskop – var det et, der blev lavet elektronisk. For jeg havde ikke så meget fidus til astrologer, hvis det var personligt. Der kan garanteret gættes og justeres meget ved en personlig kontakt – hvis ellers mennesker er nogle gode menneskekendere.
Jeg lavede også en lille liste over, hvad der skulle være med i horoskopet – hvis der ellers skulle være noget om det. Der skulle i hvert fald stå noget om min indlevelsesevne (empati) – og noget om mine kreative evner. Det gjorde der også. Der stod også en del om ting, andre ofte sagde om mig – som jeg ikke var helt så begejstret for. Så det ramte på mange måder – meget bedre end jeg havde forventet, at det kunne.
Så blev jeg nysgerrig. For jeg brød mig egentlig ikke om, at det ramte så godt, som det gjorde – uden at jeg helt kunne gennemskue hvorfor…
Så jeg begyndte at gå på kursus for at lære noget mere om astrologi – og horoskoper. Det var faktisk meget interessant…
På et kursus ville jeg teste hvor meget, man kunne se ud af et horoskop. Så jeg spurgte Astrologen, der underviste – om man kunne se sygdomme i et horoskop. For jeg havde en kronisk sygdom (insulinkrævende diabetiker) – om det stod i horoskopet? Og om han kunne se hvornår jeg fik det.
Det stod ikke i mit fødselshoroskop, at jeg ville få en kronisk sygdom. Men han ramte plet med et årstal – hvor jeg ville være helbredsmæssig svækket – og hvor mulighederne for at ville kunne udvikle en kronisk sygdom ville være størst. Herefter besluttede jeg – at jeg havde fået nok af astrologi. Det kom lidt for tæt på…
Jeg har dog siden på egen hånd studeret det lidt – og dykket ned i nogle af de astrologiske emner. Det pinte mig – at det ramte…
Jeg hører til de mennesker, der har det bedst med at tro på den frie vilje.
Så da jeg første gang prøvede at få lagt et horoskop – var det et, der blev lavet elektronisk. For jeg havde ikke så meget fidus til astrologer, hvis det var personligt. Der kan garanteret gættes og justeres meget ved en personlig kontakt – hvis ellers mennesker er nogle gode menneskekendere.
Jeg lavede også en lille liste over, hvad der skulle være med i horoskopet – hvis der ellers skulle være noget om det. Der skulle i hvert fald stå noget om min indlevelsesevne (empati) – og noget om mine kreative evner. Det gjorde der også. Der stod også en del om ting, andre ofte sagde om mig – som jeg ikke var helt så begejstret for. Så det ramte på mange måder – meget bedre end jeg havde forventet, at det kunne.
Så blev jeg nysgerrig. For jeg brød mig egentlig ikke om, at det ramte så godt, som det gjorde – uden at jeg helt kunne gennemskue hvorfor…
Så jeg begyndte at gå på kursus for at lære noget mere om astrologi – og horoskoper. Det var faktisk meget interessant…
På et kursus ville jeg teste hvor meget, man kunne se ud af et horoskop. Så jeg spurgte Astrologen, der underviste – om man kunne se sygdomme i et horoskop. For jeg havde en kronisk sygdom (insulinkrævende diabetiker) – om det stod i horoskopet? Og om han kunne se hvornår jeg fik det.
Det stod ikke i mit fødselshoroskop, at jeg ville få en kronisk sygdom. Men han ramte plet med et årstal – hvor jeg ville være helbredsmæssig svækket – og hvor mulighederne for at ville kunne udvikle en kronisk sygdom ville være størst. Herefter besluttede jeg – at jeg havde fået nok af astrologi. Det kom lidt for tæt på…
Jeg har dog siden på egen hånd studeret det lidt – og dykket ned i nogle af de astrologiske emner. Det pinte mig – at det ramte…
Jeg hører til de mennesker, der har det bedst med at tro på den frie vilje.
”Selvet”
"Selvet" - og selvets realisering og udvikling er vor tids mest udbredte "religion" - og der er et stort marked for teknologi til udvikling og realisering af selvet.
Teknologierne vinder større og større anvendelse indenfor erhvervsliv, uddannelse - og andre områder af systemverdenen.
Artikler:
Forført til flid
De intime ledere er på vej
Intimiderende politik
Selvrealiseringens ide
Teknologierne vinder større og større anvendelse indenfor erhvervsliv, uddannelse - og andre områder af systemverdenen.
Artikler:
Forført til flid
De intime ledere er på vej
Intimiderende politik
Selvrealiseringens ide
18 juni 2010
Dødeligheden og livsglæden i nu'et
Det er vigtigt til enhver tid at huske på, at livets tyngdepunkt ligger i nuet – og at målet ikke helliger midlet – når det gælder menneskelige omkostninger.
Der er mange menneskelige omkostninger forbundet med vores nuværende samfundsmodel. Ældre der ikke får den hjælp, de har behov for – unge der ikke får et godt fodfæste til et godt voksenliv – alvorligt syge der oplever en dårlig behandling i sundhedsvæsnet – og socialt marginaliserede, der oplever et liv i kamp for at blive accepteret af samfundet.
Mange af de omkostninger legaliseres som nødvendige ofre for samfundets overlevelse og udvikling.
Simone de Beauvoir udgav i 1981 romanen ”Alle mennesker er dødelige” – om italieneren Raymond Fosca der omkring år 1300 drikker udødelighedens eliksir. Beretningen om hans liv i århundrederne derefter viser hans stigende erkendelse af, at magt, kærlighed og rigdom er intet, når det måles med evighedens målestok.
Mennesker har til alle tider stræbt efter ”udødeligheden” – i mange forskellige afskygninger. Helbredende livstidsforlængelse er den åbenlyse variant – som også har opnået nogle muligheder, der giver etiske dilemmaer – i form af stillingtagen til et værdigt liv og en værdig død. En anden variant er stræben efter storhed, magt og personlige monumenter, der vil indgå i historieskrivningen. En tredje variant er stræben efter at kunne styre, kontrollere og forbedre et samfunds livsudfoldelse og livsmuligheder.
Den menneskelige stræben har mange positive aspekter – som mange af os meget nødig vil undvære. Det giver mening, mål og livsmuligheder for mange.
Men det er et problem, når den stræben tager overhånd og bliver selve livets essens – på bekostning af det enkelte menneskes livsglæde og livsudfoldelse i nuet.
Livstid og livsudfoldelse er det stof livet er gjort af – og i kampen for at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder i stor målestok – forsvinder formålet med at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder. Det bliver mere livstid og bedre muligheder – for kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere … …alt imens mange menneskers livsudfoldelsesmuligheder i deres livstid bliver meget kraftig reduceret…
Det enkelte menneske er dyrebart – og det enkelte menneskes livstid er dyrebar.
Der er mange menneskelige omkostninger forbundet med vores nuværende samfundsmodel. Ældre der ikke får den hjælp, de har behov for – unge der ikke får et godt fodfæste til et godt voksenliv – alvorligt syge der oplever en dårlig behandling i sundhedsvæsnet – og socialt marginaliserede, der oplever et liv i kamp for at blive accepteret af samfundet.
Mange af de omkostninger legaliseres som nødvendige ofre for samfundets overlevelse og udvikling.
Simone de Beauvoir udgav i 1981 romanen ”Alle mennesker er dødelige” – om italieneren Raymond Fosca der omkring år 1300 drikker udødelighedens eliksir. Beretningen om hans liv i århundrederne derefter viser hans stigende erkendelse af, at magt, kærlighed og rigdom er intet, når det måles med evighedens målestok.
Mennesker har til alle tider stræbt efter ”udødeligheden” – i mange forskellige afskygninger. Helbredende livstidsforlængelse er den åbenlyse variant – som også har opnået nogle muligheder, der giver etiske dilemmaer – i form af stillingtagen til et værdigt liv og en værdig død. En anden variant er stræben efter storhed, magt og personlige monumenter, der vil indgå i historieskrivningen. En tredje variant er stræben efter at kunne styre, kontrollere og forbedre et samfunds livsudfoldelse og livsmuligheder.
Den menneskelige stræben har mange positive aspekter – som mange af os meget nødig vil undvære. Det giver mening, mål og livsmuligheder for mange.
Men det er et problem, når den stræben tager overhånd og bliver selve livets essens – på bekostning af det enkelte menneskes livsglæde og livsudfoldelse i nuet.
Livstid og livsudfoldelse er det stof livet er gjort af – og i kampen for at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder i stor målestok – forsvinder formålet med at opnå mere livstid og bedre livsudfoldelsesmuligheder. Det bliver mere livstid og bedre muligheder – for kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere livstid og bedre muligheder – for at kunne kæmpe for mere … …alt imens mange menneskers livsudfoldelsesmuligheder i deres livstid bliver meget kraftig reduceret…
Det enkelte menneske er dyrebart – og det enkelte menneskes livstid er dyrebar.
Abonner på:
Opslag (Atom)