15 januar 2012

De holistiske erkendendelses sfærer...

Den holistiske helhed vil være afgrænset af de acceptede livssfærer...

Der kan dermed være stor forskel på et holistisk menneskesyn hos mennesker, der accepterer den åndelige dimension - og hos dem, der ikke gør...

En rationel udgave af det holistiske syn, vil være baseret på troen på, at det kan lade sig gøre at "skematisere" elementerne i det holistiske billede. At opnå bevidsthed og kontrol over det...

...

» Et holistisk verdensbillede - og menneskesyn...

» Holisme...

...

04 december 2011

Hvad er sjælen for en størrelse - og er den foranderlig?

Nu hører jeg til dem, der tror, at der kun findes en Guddom eller guddommelig dimension – som mennesker orientere sig forskelligt imod, med afsæt i forskellige kulturelle baggrunde. I den guddommelige dimension hersker der helhed – det er i den menneskelige dimension, der hersker krig og kaos – blandt andet om tros og religionsspørgsmål.

Den sjælelige udødelighed findes i tilsvarende forskellige varianter indenfor de forskellige religioner – i kombination med forskellige former for "stræben" efter sjælelig renselse.

Indenfor den karmiske tankegang foregår den sjælelige renselse og udødelighed gennem sjælevandring. Det vil sige, her er der tale om en foranderlig sjæl – der gennemlever flere liv, frem mod en sjælelig renselse.

Hvad med det kristne sjælsbegreb? Er sjælen en uforanderlig størrelse – og hvori består den sjælelige renselse?

» Læs kommentarer på siden: Ullas Vinkler…

30 oktober 2011

Giver guddommeliggørelsen af Jesus - kristendommen problemer med nutidsaktualiteten?

Der er mange elementer i kristendommen, der kan give anledning til diskussion, når det gælder problemer med nutidsaktualiteten. Et af dem er Jesus – og hans rolle i den kristne tro.

Har han eksisteret? Og i givet fald – er beretningerne om hans guddommelige evner virkelige? Eller er han en fiktion? Biblen er jo skrevet på en tid, der var meget forskellig fra vores. Og beretninger og overleveringer af oplevelser er foregået med en anden viden – og på en anden måde, end den vi kender i dag.

Tolkningen af Jesus – og hans rolle i den kristne tro – er meget central for opfattelsen af kristendommen.

Var Jesus et menneske – eller var han en guddommelig skikkelse? (» Var Jesus et menneske?)

Det giver en afgørende forskel i bibeltolkningen og dermed kernebudskabet i kristendommen.
  1. Var Jesus et menneske – kan beretningen om hans liv tolkes som en menneskelig lærevej.
  2. Var Jesus en guddommelig skikkelse – kan beretningen om han liv tolkes til menneskets håb om "udefrakommende" / guddommelig mirakuløs frelse fra det jordiske menneskeliv.
Som jeg ser det, giver det to væsensforskellige kernebudskaber: Lærevej eller håb om frelse.

Men dermed også to forskellige fokuseringer: Det nærværende og vedkommende menneskeliv – eller drømmen om det fraværende himmelske paradis…

...

Se kommentarer til indlægget på siden: » Ullas Vinkler...

...

28 oktober 2011

Giver menneskelig ondskab mening?

Hvis vi giver menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer mening – i form af erfaringer og prøvelser til erkendelse og læring – så får vi svært ved at tage afstand fra det.

Vi lever, synes jeg – i en meningssøgende tid. Der må helst ikke være noget, der er meningsløst. Men søger vi en givende mening med alt, der sker – opstår der en handlingslammende accept af tingenes tilstand. En accept af menneskelig ondskab, en accept af medmenneskelig undertrykkelse, og en accept af menneskelige trivselsproblemer – og dermed også en accept af, at der er ofre for menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer.

For mig giver menneskelig ondskab, medmenneskelig undertrykkelse og menneskelige trivselsproblemer ingen mening.

Det giver derimod god mening at bekæmpe og tage afstand fra det…

...

» NEW-age positivismens retfærdiggørelse af elendigheden

...