Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?

Nej – det har den ikke. Men livsforståelsen mangler at blive gentolket, så den bliver tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst, som den blev skrevet under.

Jeg blev inspireret af Claes' indlæg: Manden er kvindens hoved. For hvordan kan det have noget med nutiden at gøre, når kønnene er blevet så ligestillet, som de er - og der er langt flere kvinder end mænd, der tager en videregående uddannelse?

Ja – det må jo handle at tolke det centrale i budskabet, under hensyn til den verdslige sociale kontekst hvor det blev skrevet.

Så jeg satte mig for, at lege lidt med spørgsmålet: Kan sætningen: Manden er kvindens hoved – tolkes – så den har nutidig gyldighed, som livsforståelse?

Er manden kvindens hoved?
Et centralt spørgsmål er: Hvad er et hoved?

I vores intellektuelt fokuserede samtid, er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem hoved – og de intellektuelle, boglige og matematisk logiske evner.

Men sådan så verden jo ikke ud, da biblen blev skrevet.

Så det vil måske være mere reelt at tolke ordet hoved – som sanser. Sansen til at se, høre, smage, lugte, erfare og erkende – for at orientere sig i verden.

Ved den tolkning af hoved, bliver spørgsmålet om hvorvidt manden er kvindens hoved – ikke til et spørgsmål om kønsfordelingen på universiteterne – men til et spørgsmål om at være opmærksom og orientere sig i verden.

En anden central dimension til tolkningen er de kristne kerneværdier: At alle mennesker er født med ligeværdig eksistensberettigelse; og mennesket bør tilstræbe at hjælpe og passe godt på både sig selv og andre mennesker. Så grundlæggende eksisterer der i de kristne kerneværdier ikke hierarkier eller magtkampe mellem mennesker – kun forskelligheder – og medmenneskelig hjælp, omsorg og opbakning.

Ser vi sammenhængende på definitionen af ordet hoved og de kristne kerneværdier, så kunne en tolkningsmulighed for eksempel være: At manden er forpligtiget til at beskytte kvinden, ved at bruge sit hoveds sanser til at orientere sig i verden.

Den tolkning ville være tidløs – og fri af den verdslige sociale kontekst.

Har biblens livsforståelse mistet sin betydning?
Nej – det synes jeg ikke.

Men den mangler en gentolkning – der gør livsforståelsen tidløs og fri af de til enhver tid skiftene verdslige sociale vilkår og normer. Så den centrale livsforståelse i højere grad kommer til at fremstå, som en åndelig livsforståelse med et andet værdimæssigt "sprog" – end det verdslige.

Og så bliver spørgsmålet: Hvem kan, bør, vil – og har lyst til at lave den gentolkning? Bliver det de eksisterende kristne religiøse sammenhænge? Eller bliver det på et tidspunkt nogle helt andre, med et helt andet ståsted – der "tager" biblen og gentolker den – så der opstår en ny form for religiøs bevægelse – med rod i en tolkning af biblens livsforståelse?